20190607_123447 20190826_094758 IMG_20200424_122828 IMG_20200424_124030

Harrevig Børnehus 2021

 

 

 

                        

 
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                            

Pædagogisk Læreplan for Harrevig Børnehus

SKIVE.DK

 

2021

 

Minimumsskabelon til lokal pædagogisk læreplan

Forord

Den pædagogiske læreplan er et aktivt og internt arbejdsredskab for medarbejdere, ledelse og institution. Den pædagogiske læreplan har fokus på praksisudvikling og kvalitet i dagtilbuddet og ”hvordan” frem for at være en ønsket plan.

Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang rapport, som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Den pædagogiske læreplan skal fungere som et pædagogisk redskab, der via max. tre korte relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler skal skabe en klar fælles retning for det pædagogiske arbejdet der foregår i dagtilbuddet, herunder sikre, at den intenderende pædagogik er til stede hele dagen og i alle aktiviteter, rutiner m.v. med børnene.

Den pædagogiske læreplan skal således indeholde nogle overordnede relevante refleksioner og eksempler på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager højde for den konkrete børnegruppes sammensætning og behov. Eksemplerne skal være retningsgivende for personalet i det daglige pædagogiske arbejde med børnene.

Den pædagogiske læreplan skal være levende og afspejles i det pædagogiske arbejde. Den skal ikke ende ”i skuffen”, men skabe sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø hele dagen og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den skal bruges til at tilrettelægge og følge op på den pædagogiske praksis. Centralt for den pædagogiske læreplan er et skærpet blik på praksis ud fra aktuelle eksempler på læringsmiljøer.

Den pædagogiske læreplan er det tydelige pejlemærke. Der kan være flere veje mod pejlemærket og der skal løbende stilles ind, navigeres og justeres.

Den pædagogiske læreplan skal have et fokus på at der arbejdes ud fra en systematisk og løbende evalueringskultur. Læreplanen og hverdagspædagogikken skal spille aktivt sammen.

Ved at bruge den pædagogiske læreplan til løbende at reflektere over, evaluere og udvikle den pædagogiske praksis, bliver det faglige blik skærpet for de små læringsøjeblikke i hverdagen.                                             

Arbejdsgruppen for Lokal Pædagogisk Læreplan, August 2019

Præsentation af institutionen
  

 

 

·         Pædagogisk profil

 

 

·         Organisering i institutionen

 

 

·         Fysiske rammer

 

 

·         Børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger

 

 

·         Personalets sammensætning

 

  

 

 

Harrevig Børnehus er en privat institution med vuggestue og børnehave i samme bygning. Huset er oprettet af en samling private forældre der dannede en bestyrelse, da den kommunale børnehave blev nedlagt i 2009.

Bygningerne er beliggende på Gl. Skivevej, midt imellem Skive og Nykøbing, i kort afstand fra A26. Det er bygninger fra den forhenværende kommunale børnehave, som bestyrelsen købte.

Børnehuset er normeret til 35 børn 0-6 år

 

Vi vægter naturen og motorikken højt i vores hverdag. Vi er meget ude i naturen, bla. ved strand og skov.

Derudover er vi medlem af Grønne Spirer under friluftsrådet.

 

For os er det vigtigt, at det er et hus hvor alle børn kender og er trygge ved alle voksne. Vi er opdelt noget af dagen i vuggestue og børnehave. Vuggestuen er yderligere opdelt i de små vuggestuebørn og de lidt større kaldet spirer. Dette er for at kunne tilgodese børnenes forskellige udviklings behov. Vi mener også at børnene lærer og udvikler sig, ved at være sammen med hinanden på tværs af alder, når det er det enkelte barns udvikling og forudsætninger der tages hensyn til. Dette giver os også mulighed for at give det enkelte barn en gildende en overgang til børnehaven.

Ved indkøring af barnet i vuggestuen er det vigtigt at forældrene tager sig tid til at være i institutionen, sammen med barnet indtil det er trygt. Derved lærer forældrene også Børnehusets dagligdag og de andre børn og forældre at kende.

 

Børnehuset er beliggende tæt på skov og strand. Huset er delt op i vuggestue og børnehave med fælles garderobe. Derudover har vi en stor kuperet legeplads.

 

Vi har børn fra både nærliggende by- og landdistrikter.

 

I Harrevig Børnehus har vi personale i forskellige aldersgrupper og køn. Vi har et forholdsvis højt antal pædagoger ansat, samt nogle meget dygtige og erfarende medhjælpere, hvilket gør, at der er et højt fagligt niveau i Børnehuset. Vi har derudover en dygtig madmor ansat.

 

Vi har samarbejde med Skive kommune, hvor vi blandt andet deltager i ”fagligt fyrtårn”

Vi har et tæt samarbejde med de andre private institutioner i Skive kommune. Vi har ledelsesmøder, samt fælles arrangementer for børnene. Bestyrelserne afholder fælles Erfa møder.

 

 

 

 

Det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Barnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring, børnefællesskaber

(s. 13-21 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

 

Hvilken forståelse har vi af de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Hvordan kommer de til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

(beskriv dem samlet eller hver for sig)

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

Barnet har værdi i sig selv. Børn udvikler sig i forskelligt tempo, derfor er det vigtigt at give barnet tid, ro, tryghed og nærvær. Vi skal støtte og stimulere barnet med positive forventninger til dets udvikling. Barnet skal føle sig set og hørt. Det er vores opgave at skabe udviklende og lærerige rammer i hverdagen. 

 

 

 

EKS: I Harrevig Børnehus gør vi meget ud af at barnet føler sig tryg ved aflevering. Børnene bestemmer selv om de vil have hjælp til afsked og med hvilken voksen det skal være. Dette gør vi for, at skabe mest mulig ro og tryghed for børnene. Vi mener, at en god aflevering er fundamentet til en god dag.

 

Vi lægger vægt på at hvert barn skal ses, høres og tages alvorligt, da dette er et led i deres dannelsesproces og en begyndende forståelse af demokrati.

Børnene skal have medbestemmelse i udformningen af dagen, dvs. i aktiviteter, som kan skabe udfordringer og meningsfulde sammenhænge.

Dette kan vi gøre i Harrevig børnehus gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er den grundlæggende faktor.

Vi understøtter børnene i det der optager og interesserer dem, så de har mulighed for læring.

 

EKS: Vi har planlagt en aktivitet, men børnene er optaget af noget andet. Vi drejer aktiviteten om, så vi i stedet arbejder med det, børnene er optaget af lige nu.

Vi har sammen snakket med børnene om, at vi vil ud på legepladsen og spille nogle udendørs spil. Nogle af børnene har fundet mariehøns i drivhuset. Vi laver i stedet aktiviteten om til at finde mariehøns, og får en snak om, hvorfor de kommer frem når solen skinner og hvorfor der er mange i netop drivhuset.

Dette er et eksempel på, hvordan en aktivitet hurtigt kan drejes, alt efter børneperspektivet.

 

Legen er grundlæggende i børns sociale og personlige udvikling. Legen styrker barnets fantasi, sprog, nysgerrighed og sociale kompetencer mm.

Vi har, som pædagogisk personale, et ansvar for, at legen forløber problemfrit for børnene. Ellers kan vi hjælpe med at rammesætte legen, så alle børn trives i den. Ligesom det er vores opgave at inddrage de børn, der kunne står udenfor legen. Det er vigtigt for alle børn at føle fællesskab, at være en del  af flokken. Relationer og venskaber er vigtigt for, at man kan føle sig som en del af fællesskabet.

 

EKS: Nogle børn sidder og leger, et andet barn står og kigger på, spørger efter noget tid om det må deltage, der bliver sagt nej. Jeg, som voksen, sætter mig ned og leger med og langsomt bliver barnet inddraget i legen, og jeg kan langsomt trække mig og observere og støtte.

 

Der er læring i alt både i leg og planlagte aktiviteter. Børn lærer gennem krop og sanser, mødet med forskellige materialer, naturen, ved at eksperimentere og stille spørgsmål.

Det er vigtig at vi skaber trygge læringsmiljøer, hvor det er i orden at lave fejl og famle, at man tør slippe fantasien løs.

Der er læring hele dagen, fra aflevering til madpakker, selv at prøve at tage tøj på osv. Vi skal være med til at skabe løbende læring, hvor kultur, samfundet og ikke mindst nærmiljøet bliver inddraget.

 

EKS: Det kan være i forbindelse med selvhjulpenhed. Vi skaber ro og tid til at børnene selv kan prøve at tage tøj af og på.

Det skaber stolthed hos det enkelte barn når det lykkedes.

 

 

 

 

Det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Pædagogisk læringsmiljø

(s. 22-23 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

 

  

 

 

Hvordan tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

Vi har fokus på læring ved dagligdags rutiner. Vi har evalueret jævnligt på forskellige tiltag og justerer ind, for at finde de rutiner og tilgange, der passer og fungerer bedst for børnene i hverdagen. 

 

 

 

Vi er et hus der er opdelt i vuggestue og børnehave. Der er mulighed for, at børnene kan være rundt i hele huset. Vi betragter os, som et fælles og åbent hus, hvor alle børn og forældre kender og er trygge ved alle personaler, og hvor forældrene altid må komme og deltage. Ofte sidder forældrene og hjælper deres børn med morgenmad.

 

Vi har valgt at dele huset op i vuggestue og børnehave en del af dagen, dog med stor åbenhed imellem. Dette giver stor tryghed for børnene, især når mange ofte har større søskende, og har mulighed for at starte dagen sammen, hvis de har lyst til eller behov for dette. Der er nogle primær voksne i både vuggestue og børnehave, men alle personaler er begge steder i løbet af ugen. Dette giver tryghed for børn og forældre, at de kender alle i huset. Vores børn får, så vidt det er muligt, selv lov til at vælge den voksne som de gerne vil have lov til at vinke med. Dermed får vi styrket børnenes fornemmelse af, selv at bestemme, og vi tager hensyn til det enkelte barns behov. Barnet får mulighed for at sige til og fra.

 

Vuggestuen er yderligere opdelt om formiddagen i små og store vuggestuebørn, hvor de store kaldes spirer. Dette er for at kunne tilbyde læringsmiljøer, tilpasset efter deres udvikling.

Alt efter alder og udvikling på spirerne, har de samarbejde sammen med enten vuggestuen eller børnehaven.

I vuggestuen er der 3 rum. Det ene et motorikrum, som indbyder til at bruge hele kroppen. Nogle gange med voksenstyrede aktiviteter, andre gange med mulighed for fri leg. Selve vuggestuen er et stort rum med legetøj, aktivitets tavler, hyggekrog og siddepladser med mulighed for højtlæsning. Der er store vinduer næsten ned til gulvet, så børnene kan følge med i, om det regner eller solen skinner, samt se ud på legepladsen. Det sidste rum bliver periodevis brugt af spirer og vuggestuebørnene om formiddagen, og brugt som soverum til de store sovebørn over middag.

Ved måltiderne sidder børnene i små grupper. Der er en dug, med billeder af de mest kendte sange, så børnene kan skiftes til at pege og vælge en sang. Ved bleskift synger og taler den voksne med barnet. Vi har billeder ovenover puslebordet som vi taler om.

 

Vi åbner om morgenen i vuggestuen, hvor der er hyggebelysning, morgenmaden er gjort klar og der er dækket bord. Så børnene bliver mødt af en dejlig rolig, og hjemlig stemning. Her er der fælles morgenmad indtil den næste voksne møder ind. Derefter er de store i børnehaven, hvor de blandt andet hygger, får læst bøger højt, og får vinket til forældrene. Ofte er der også store vuggestuebørn der gerne vil være med i børnehaven.

 

De store vuggestuebørn er ofte med oppe i børnehaven eller med de store ude på legepladsen. Det styrker deres sociale og alsidige udvikling, når de er sammen med børnehavebørnene. De kigger, iagttager og lærer af de store børn. Både vuggestuebørnene og børnehavebørnene får styrket deres sociale og emotionelle udvikling, ved at lege, hjælpe, samt tage hensyn på tværs af alder.

 

Vi er bevidste om, at styrke de læringsmiljøer, der er, ved blandet andet spisesituationen. Vuggestuebørnene øver sig i at sidde ved bordet og spise, smage på forskelligt slags mad, øve turtagning med mere. Den voksne italesætter, hvad de laver og ser ved bordet ved at benævne farver på krus, den mad de spiser, og inddrager børnene i samtalen. For at styrke børnenes sprog, synger de børnesange med fagter ved alle måltiderne. Dette, for at børnene lærer forskellige rytmer, og for at lære børnene ordene i sangene. Rytmerne gør, at de kan have nemmere ved at lære sproget. Fagterne der bliver brugt til sangene gør, at alle børnene kan være aktive deltagere, på deres præmisser, både når der skal vælges sange, men også så de kan være med i sangen, hele vejen. Det giver en genkendelig hverdag med nogle faste rutiner i vuggestuen, hvilket er vigtigt for vuggestuebørnene, da det er en stor del af deres behov i hverdagen.

 

Når vuggestuebørnene får skiftet ble, taler, masserer og synger de voksne sammen med barnet. De lidt større vuggestuebørn og de små børnehavebørn, øver sig i at tage tøjet af og på og gå på wc, når de er klar og har lyst til det.

 

For at styrke vores læringsmiljøer, er alle børn delt op i små grupper flere gange i løbet af dagen, hvor der bliver læst højt og talt sammen, for at styrke blandt andet sproget, sociale kompetencer, børnefællesskabet og dannelse.

 

Blandt andet øver børnehavebørnene sig i at blive selvhjulpne, ved selv at finde madpakker og tage tøj og overtøj af og på. De venter på tur ved køleskabet, når de skal have vasket hænder, og de lærer at tage hensyn til hinanden.

 

Vi er alle meget ude, enten på legepladsen, i skoven, ved stranden, eller ved den lokale bondemand. Vi er bevidste om, at vi bruger stranden, skoven og legepladsen aktivt, med hele kroppen, alle sanserne og en masse forskellige bevægelser. Både når vi som voksne sætter bevægelseslege i gang og lave motorik uden for, men vi kan også se, at børnene får alle sanser og hele kroppen i brug, endnu mere når vi er udenfor. Vi er undersøgende over naturens elementer, dyr, insekter, vejr med mere, sammen med børnene. Vi hopper i vandpytter, undersøger hvilken vej vandet løber i vores vandbane med mere, alt sammen for at opleve blandt andet natur og udeliv og arbejde med science.

 

De kommende skolebørn, kaldet skolegruppen, har deres eget rum med spil og opgaver. Der får de tid og plads til at fordybe sig i nogle lidt andre ting, som kan udfordre dem på en anden måde. Der er talslange, bogstaver, modsætninger, rim og remser, spil mm.  Der er plads til at lege med tal, skrive deres eget navn, eller at se på modsætninger. De kommer på ture ud af huset, hvor de blandt andet erfarer og lærer, at der er forskellige forventninger til en, i forskellige sammenhænge og på forskellige steder. For eksempel kommer de på flere ture til biblioteket, hvor de snakker om, og ser, at her er man mere rolig og snakker lavere, end for eksempel på legepladsen eller i skolegården.

 

Børnene er også på besøg på Roslev skole flere gange, samt vi samarbejder med Roslev Børnehave. Vi har fælles udflugter, emme dage og besøger hinanden. Der er også en årlig overnatning med deres forældre, sammen med Roslev Børnehave, således at de kender hinanden i den gruppe der skal i starte i skolen. Hvis forældre vælger en anden skole end den nærmeste, til deres barn, samarbejder vi også med dem.

Skolegruppen er på en del udflugter, bl.a. på museum og på tur i moler for at lede efter fossiler.

Når der er samling og de spiser, læser vi højt eller taler om emner som interesserer dem pt. De bliver støttet i at blive selvstændige, ved bl.a. at få små opgaver i dagligdagen.

 

Fælles for hele huset:

Børnene er ude hver dag på legepladsen. Denne er stor og med kuperet terræn, så de får mulighed for at bruge hele kroppen, at fordybe sig i en leg skjult for de voksne eller at lave aktiviteter styret af de voksne. Børnene finder krible krable dyr som vi undersøger og taler med dem om. Vi har bl.a. multibane, kælkebakke og højbed, hvor de graver efter regnorme mm. Vi har også en vandbane som de bruger meget til at undersøge og eksperimentere med vandet.

Nogle gange tager hele huset samlet på tur til stranden, skoven eller den lokale bondemand, som inviterer os ned for at se på hans køer og lege med halmballer. Børnehaven har altid en pose med luppe og snitte knive og plancher med dyr mm med, så der er mulighed for læring. Vi inviterer nogle gange forældrene til at deltage i ture ud af huset. Bl.a. har vi en kolonidag om året, hvor størstedelen af forældrene deltager sammen med deres børn.

 

 

 

Det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Forældresamarbejde

(s. 24-25 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

 

  

 

 

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

  

 

 

Før opstart mødes vi med forældre og efterfølgende vil der være en 3 måneders opfølgningssamtale. Ved overgang fra vuggestue til børnehave tilbydes en samtale og igen ved 4-års alderen og ved skolestart. Vi ser Harrevig børnehus som vores alle sammens hus (personale, forældre, børn) Hvis der skulle være behov, er man meget velkommen til at blive og få en kop kaffe eller lign. For at opnå den bedste indkøring ved barnets opstart, er  forældre ligeledes  velkommen til at blive så længe der skulle være behov for det.

 

Vi afholder et årligt fælles forældremøde med alle forældrene, hvor vi opdaterer om vores dagligdag, hvad der er sket i det forgangene år, samt hvilke planer vi har for det nye.

 

Vi afholder forældrekaffe 2 gange om året i forbindelse med fastelavn og Luciaoptog. Her er der mulighed for at snakke og hygge i huset. Den anden fredag i juni afholder vi hvert år koloni, hvor vi er ved standen hele dagen. Her har vi hvert år stor opbagning fra forældre, så vi kan komme afsted hele huset. Hvert år i december er børnehaven på juletur i Viborg, hvor forældre kan deltage. Derudover er der 2 arbejdslørdage, hvor forældrene hjælper med praktiske opgaver i og omkring huset.

 

Flere gange om året udsender vi et nyhedsbrev, med informationer om, hvilke projekter og aktiviteter vi har i øjeblikket. Her oplyser vi også forældrene om eventuelle fokusområder, det kan f.eks. være selvhjulpenhed, og hvilken støtte forældrene kan give i forhold til dette.

 

Vi taler dagligt med forældrene, både når de afleverer og henter, og fortæller om børnenes dag og forældrene fortæller om eventuelle oplysninger angående barnets søvn, eller hvis de har andet der fylder i hverdagen. Vi samarbejder også om eventuelle ændringer i barnets hverdag. Hvis de hjemme er begyndt toilettræning, informerer forældrene om dette, så vi i fællesskab kan hjælpe barnet så det bliver en god oplevelse.

 

Det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Børn i udsatte positioner

(s. 26 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

 

  

 

 

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

  

 

 

Vi er støttende og arbejder på barnets niveau. Vi har et ansvar for at støtte barnet, så det bliver en del af fællesskabet.

 

For at skabe det bedste pædagogiske læringsmiljø for de udsatte børn, deler vi alle børnene op i små grupper. Derved har vi i højere grad, mulighed for at styrke de sociale, motoriske og sproglige kompetencer. Vi inkluderer dem, i de daglige aktiviteter, på lige fod med de andre børn. Derudover skærmer vi dem, hvis de har brug for det, ved at tage dem fra sammen med få andre børn, for at få nogle legerelationer bygget op, på barnets udviklingsniveau, så de føler sig som en del af børnefællesskabet.

 

EKS: Dette gør vi blandt andet ved spisesituationerne. Her læser vi f.eks. en bog for børnene. Vi tilrettelægger det sådan, at det enkelte barn har mulighed for at deltage på dets niveau. Det kan f.eks. være en bog med dyr, hvor barnet kan nævne dyrenes navne, og så kan de øvrige børn uddybe snakken om de enkelte dyr.

 

Vi afholder løbende stafetlog møder, tværfaglige teammøder, samt arbejdsgruppemøder. Vi har tæt kontakt og bruger det faglige team fra PPR. Vi har mulighed for at tilknytte praksisnær indsats. Vi har et anerkendende, ligeværdigt og tæt samarbejde med forældrene dagligt, samt til møder hvor vi taler om udviklingen.

 

 

 

 

 

Det fælles pædagogiske grundlag 

 

 

Sammenhænge

(s. 27 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

 

  

 

 

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

Vi mener, det er vigtigt at de kommende skolebørn (fremover omtales som skolegruppen) har mulighed for at udvikle sig og stifte bekendtskab med de krav og lærings miljøer de vil møde, når de begynder i skole. Således at forstå, at vi ikke er en før skole, men giver børnene mulighed for læring gennem leg og få erfaring i et tilrette lagt lærings miljø. Dette læringsmiljø bliver tilrettelagt, blandt andet i samarbejde med den skole som forældrene vælger til deres barn. 

 

 

 

Vi har et samarbejde med den nærmeste skole, i Roslev, hvor vi blandt andet afholder et fast årshjul møde med børnehaveklasse leder, sfo leder, samt Roslev Børnehave, hvor vi tilrettelægger fælles projekter for året. Vi er på besøg hos hinandens institutioner, har fælles team dage og har en fælles udflugt til Brokholm naturcenter med forældre og overnatning. Vi har aktiviteter, hvor børnene er delt på tværs af intuitionerne, for at lære hinanden at kende, således at det bliver en fælles gruppe der starter i skolen. Der bliver afholdt forældre møder for skolebørnenes forældre hvor skole leder, Roslev børnehaves leder og Børnehaveklasse leder, sfo leder samt leder af Harrevig Børnehus. Vi fortæller forældrene, om hvilke fælles fokuspunkter der er vigtige. Vi i har i fælles skab udarbejdet 3 fokus punkter som skal gå igen fra vuggestue og til og med skolen.

 

1. Gå hele vejen med dit barn.

2. Læs sammen med dit barn.

3. Lær dit barn at lytte til og fælge anvisninger fra voksne.

 

I skolegruppen stifter vi bekendtskab med tal og bogstaver gennem leg. Vi går uden for Børnehuset for at få øje på tal og bogstaver, bl.a. på skilte, nummerplader, hus nummer mm.  Vi tager på udflugter til Skive, Dueholm museum og til Fur museum, hvor vi lærer om vulkaner og ser på fossiler en hel dag. De får kendskab til nogle af de kulturelle tilbud der findes. Vi tager også på en del ture til biblioteket.

 

De udforsker også science ved bl.a. bogbussen som kommer med robotter de kan lære at programmere, og derved øve sig i at tænke abstrakt. De undersøger krible krable dyr på legepladsen og i skoven, hvor vi har forstørrelses glas og plancher med om dyrene. Vi bruger Ipad til at undersøge bl.a. noget om de dyr de finder.

Hvert år har vi et projekt under Grønne spirer, som skolegruppen er en del af. Det kan være om sommerfugle, bærbuske, krible krable dyr mm. Et år var det bæredygtighed som blev udforsket. Bl.a. gennem besøg på genbrugsstationen, ved at bygge ting af affald, samle skrald og læse bøger, og blive opmærksomme på, hvilket forbrug de selv har i Børnehuset.

Børnene lærer at blive selvhjulpne og selvstændige, ved at der bliver stillet alderssvarende krav til dem. De skiftes bl.a. til at være dukse og hjælpe hinanden, så de får forståelse for deres forskelligheder. De øver sig i at modtage beskeder, spiller spil, samt samarbejde med hinanden og vente på tur.

De øver demokrati og har medbestemmelse.

 

 

 

 

  

 

 

Øvrige krav

Inddragelse af lokalsamfundet

(s. 29 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?  

 

 

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

Vi mener, at det er vigtigt at vi indgår i et samarbejde med lokalsamfundet, da vi er en vigtig del af lokalsamfundet og omvendt. Dette for at det skal være et attraktivt område for børnefamilier, samt at børnene er aktive i det læringsmiljø der er i nærmiljøet 

 

 

 

Vores børn skal deltage og være en aktiv del af nærmiljøet, således at de kan drage positive erfaringer af vigtigheden i fællesskabet.

 

Vi låner Harrevig beboerforenings klubhus hvert år til vores årlige koloni, som foregår på sogneforenings område med legeplads, madpakke hus, samt klubhus. Vi laver heks til sogneforeningens årlige Sankthansbål, som de fleste af vores børn er med til.

 

En stor del af vores børn deltager i de børne arrangementer, som kirken afholder for børn. Det kan være halloween, påske, Lucia optog mm. Vi har været på besøg i kirken for at se hvordan kirkeklokken ringer.

Vi bruger ofte en lokal Bondemands skov og skrænter. Nogle af nærmiljøets lokale, kommer nogle gange med brugt legetøj, frugt mm til børnehuset. 

 

Harrevig Børnehus har samarbejde med den lokale købmand. Vi bliver inviteret til blandt andet at lave fuglehuse og pynte juletræ. Hvis der er konkurrencer dernede, bliver vi altid opfordret til at deltage i dem. Vi hænger også opslag op ved købmanden, hvis vi f.eks. mangler sommerfugle buske mm. til Børnehusets legeplads, eller i forbindelse med projekter.

 

Vi har en fast aftale med en lokal bondemand, om at vi må komme på besøg alt det vi har lyst til. Hver år presser han små halmballer for vores skyld. Både vuggestue- og børnehavebørnene leger med dem, Vi taler om hvor halmen kommer fra mm.

I 7 år har vi været på flodheste jagt hos bondemanden. Han tager fri for at tage på ”jagt” med os nede på gården. Det er desværre ikke lykkedes at fange den endnu, på trods af de fælder vi sætter op sammen med bondemanden. Alle børn og forældre taler om flodhesten. Den er en del er vores faste indslag hvert år.

Vi bruger de lokale museum og tager på Skive bibliotek, både for at låne bøger og for at få oplevelsen af at køre i bus. Men også for at deltage i de førskolebørn arrangementer de afholder. Vi besøger den lokale skole og den lokal børnehave. Vi får også besøg af politibil fra nærpolitiet.

Vi har også naturvejleder der kommer til Harrevig og udforsker området sammen med børnene.

Vi får ofte besøg af tidligere forældre og børn som kommer på besøg.  

  

 

 

Øvrige krav

Vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø (i et børneperspektiv, hvor børns oplevelser af børnemiljøet inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

(s. 30 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

  

 

 

Hvordan integrerer vi det fysiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

 

Ved det fysiske miljø, observerer vi børnene, og hvordan de bruger legetøjet og rummene. Dette gør vi, for at se hvad vores indretninger lægger op til af leg. Vi spørger også børnene, hvor de helst vil lege med det forskellige legetøj. På denne måde kan vi få indblik i, hvad børnene syntes, hvad de kan lide og ikke lide, og få ideer til nye lege og nye måder at bruge rummene og legetøjet på, eller nye ideer til nyt legetøj som vi kunne ønske os i fremtiden, som børnene kunne have lyst til at lege med. 

 

 

 

F.eks. har vi i børnehaven prøvet at bruge en reol som skillevæg, for at lave en stille legekrog. Vi har at prøvet at sætte forskelligt legetøj frem, for at se, hvad børnene bedst kan lide at lege med.

 

I vuggestuen har vi også prøvet at bruge en reol til at dele rummet op med, og lagt mærke til, hvordan og hvilke børn der er glad for at bruge denne plads og til hvad. Noget af legetøjet lægges også væk, og findes frem på forskellige tidspunkter, for at lægge op til forskellige lege. F.eks. lægges hoppedyr engang imellem væk, og bøger findes frem inden sovetid, for at vise og opfordre til mere rolig leg inden de skal sove. Dette for at hjælpe børnene med at geare ned og finde ro på en positiv måde.

 

Det psykiske miljø vurderer vi også ved at observere i det daglige. Vi ser, hvordan børnegruppen fungerer, og hvordan det enkelte barn trives i børnegruppen. For at finde ud af, hvordan og hvornår vi bedst støtter barnet.

 

Vi deler børnene op i små grupper, så meget som muligt, og vægter at være så meget ude som muligt, for derved at skabe mere plads omkring børnene.

 

 

  

 

 

Pædagogisk læringsmiljø generelt

Børns brede læring

(s. 32 i publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

  

 

 

Hvordan ses den brede læring indenfor og på tværs af de 6 læreplanstemaer

(nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse)

 

Retningsgivende refleksioner og eksempler i forhold til egen institution

Vi ser på børnenes læring og muligheder for dette i Børnehuset, ved bl.a. at se og observere på børnenes nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og lyst til bevægelse gennem hele dagen, i alle mulige sammenhænge, når dette viser sig at være relevant. 

 

 

 

Vi observerer, om der er nogle tidspunkter og situationer, hvor børnene viser mere nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse i forhold til andre, for at vurdere og evaluere på, om vi skal gøre noget anderledes.

 

Vi kan både bruge disse observationer for hele børnegruppen, men også i forhold til enkelte børn, som viser tegn på at have brug for støtte. Dette kan vi vælge at gøre, for at se hvordan vi kan fremme  nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse gennem motivation, støtte, at lytte til, hjælpe barnet, eller noget helt andet, der er behov for, ved det enkelte barn, der hvor vi ser det har udfordringer.

 

Vi prøver at fremme børnenes nysgerrighed, ved f.eks. at stille åbne spørgsmål i flere forskellige sammenhænge, for at børnene kan undre sig sammen med os. F.eks. når vi er udenfor, og snakker om naturen, dens dyr, insekter og planter, og hvorfor tingene er som de er. Vi undres sammen med børnene, over dyrenes adfærd. F.eks. om regnorme godt kan lide at svømme i vand, nu når de hedder REGNorme.

 

Vi sætter krav som børnene godt kan klare, eller som vi vurderer de kan med en smule hjælp fra os. Vi laver ting med børnene, som giver dem lyst til at deltage, også ved nye ting, så de ikke føler at det er farligt at prøve nye, ukendte ting. Vi er der til at hjælpe og støtte dem. Børnene kommer også selv med ideer og får øje på nye spændende ting at udforske, som vi støtter børnene i at undersøge, for at fremme både gåpåmod, nysgerrigheden og selvværdet, ved at vi undersøger nye ting sammen, i trygge rammer.

 

Vi lytter til, og ser barnets intentioner, både ved aktiviteter, men også i sociale sammenhænge, for at støtte barnets selvværd.

 

Vi støtter lysten til bevægelse og barnets motoriske kunnen, f.eks. gennem lege og sjove udfordringer. Vi motiverer børnene gennem hele dagen til at gøre så meget som de selv kan, så de får glæden ved selv at kunne lykkedes med det, selvom det måske kan være svært i starten.

 

 

 

 

 

 

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer  i løbet af hele dagen  

 

 

 

Max. 3 eksempler

  

 

 

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil?

(s. 34-47 publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan)

 

  

 

 

”De pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø på den ene side og børns læring på den anden side”

I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at….

Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle… 

 

 

 

 

Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at….

Planlagte vokseninitierede aktiviteter   

 

 

 

 

 

       
Børneinitierede aktiviteter   

 

 

 

 

       
Leg   

 

 

 

 

       
Spontane aktiviteter   

 

 

 

 

       
Daglige rutiner   

 

 

 

 

       

 

 

  

 

 

Planlagte vokseninitierede aktiviteter

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer i løbet af hele dagen  

 

 

Max. 3 eksempler

Vuggestue: Frugt samling 

 

 

Spirer: Tur til skoven

Børnehave: Musik aktivitet med en gruppe børn

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil? Vuggestue: Alsidig personlig udvikling ved turtagning, kommunikation og sprog. 

 

 

Spirer: Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science.

Børnehave:  Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse

I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at…. Vuggestue: barnet tager initiativ til samtale, og søger den voksne. Vi bliver opmærksomme på samspillet mellem barn og voksen, og børnene imellem. 

 

 

Spirer: være nysgerrige på børnenes motoriske udviklingsniveau. Være nysgerrige på børnenes måder at sanse naturen på.

Børnehave: At vi deler børnene op i mindre grupper så snart det er muligt, for bedre mulighed til læring for hvert enkelt barn, og blandt andet at øve turtagning.

Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle…. Vuggestue: Samspillet, relationen mellem børnene og turtagning 

 

 

Spirer: grovmotorikken, samt at skærpe børnenes sanser.

Børnehave:  hvilken metode der motiverer børnene mest.

Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at….

 

Vuggestue: Vi undersøger om børnene har de optimale pladser ved bordet? Undersøge om der skal være en fast voksen ved bordet? Metoden bliver, at prøve at sidde både aldersopdelt, og blandet. Har det gjort en forskel? Og være opmærksomme på sproget og samspillet, både ved bordet, og på andre tidspunkter. 

 

 

Spirer: Vi undersøger, hvordan vi kan hjælpe barnet i dets udvikling. Det gør vi ved at hjælpe barnet i dens udfordringer. Fx. Mudder på fingrene. Næste skridt bliver at se, om der er børn der har udviklet sig. Vi undersøger, om der er andre muligheder at bruge kroppen og naturen på.

Børnehave: Hvilken virkning forskellige tilgange til børnene har, for at finde det, der motiverer børnene bedst muligt.

Vi vil benytte vores nye model til reflektion ved bl.a. p-møder.

 

 

 

 

 

  

 

 

Børneinitierede aktiviteter

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer i løbet af hele dagen  

 

 

Max. 3 eksempler

Vuggestue: Kassen med hånddukker 

 

 

Spirer: At tegne

Børnehave: Balance bane

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil? Vuggestue: Social udvikling, kommunikation og sprog, krop sanser og bevægelse. 

 

 

Spirer: Kultur, æstetik og fællesskab, social udvikling, krop sanser og bevægelse.

Børnehave: Social udvikling, krop, sanser og bevægelse.

I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at…. Vuggestue: barnet viser lyst og udviklingsmæssig evne til at deltage og have medindflydelse på aktiviteten. 

 

 

Spirer: barnet viser initiativ til at tegne.

Børnehave: børnene har lyst til at udfordre sig selv motorisk gennem legen.

 

Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle…. Vuggestue:  vores afkodning af børnenes intentioner og kommunikation børnene imellem, for at styrke de sociale fællesskaber. 

 

 

Spirer: kendskab til andre muligheder for at farve, end med farveblyanter.

Børnehave: nye måder at lave balancebane på, og andre måder at øve balance på.

Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at….

 

Vuggestue: undersøge, om det altid er det samme barn der tager initiativ til at lege med hånddukkerne. Metoden bliver at observere, hvem og hvornår der leges med hånddukker. Næste skridt bliver, at introducere hånddukkerne som en planlagt voksen aktivitet for at skabe nysgerrighed hos de øvrige børn. 

 

 

Spirer: undersøge om vi har de materialer vi skal bruge, og om børnene har mulighed for at kunne vise eller fortælle, at de gerne vil tegne. Metoden bliver at skaffe de fornødne materialer. Næste skridt bliver at begynde med at bruge andre måder at tegne/farve med, end farveblyanter.

Børnehave: Hvad børnene kan, og hvad de kunne bruge mere øvelse i.

Både observationer og vores skema til reflektion. Næste skridt bliver at finde nye og andre ting man kan bruge til banen, eller anden rækkefølge for at gøre det svære eller nemmere, alt efter hvem der er med.

 

  

 

 

Leg

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer  i løbet af hele dagen  

 

 

Max. 3 eksempler

1:Motorikrum 

 

 

2: Køkken/dukkerum

3: Udendørs køretøjer

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil? Krop, sanser og bevægelse 

 

 

Kommunikation og sprog

Kultur, æstetik og fællesskab

I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at…. At det skal være et overskueligt område, med relevant legetøj og redskaber som børnene har mulighed for at bruge. 

 

 

At børnene lærer og erfarer hvordan de kan lege med legetøjet.

 

Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle…. Selve indretningen og tilgængeligheden, så den fungerer bedst muligt til børnegruppen.
Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at…

Hvordan børnene bruger områderne. 

 

 

Vi vil observere om der er noget vi kan ændre, så det inviterer mere til leg.

Næste skridt bliver at evaluerer på, om det har ændret på børnenes legemønstre.

 

 

 

  

 

 

Spontane aktiviteter

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer i løbet af hele dagen  

 

 

Max. 3 eksempler

Tur i skoven eller på stranden 

 

 

sang, musik med fagter og bevægelse

besøg hos lokal bondemand

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil? Kommunikation og sprog, krop sanser og bevægelse, social udvikling, natur og udeliv, kultur æstetik og fællesskab,
I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at…. Barnets sprog og sociale kompetencer, udvikler det sig i samspillet med de andre børn? Hvordan er barnet motorisk? Er barnet optaget af livet i skoven og på stranden med skiftende årstider? Sker der en læring ved gentagne besøg på gården, på forskellige tider af året? 
Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle…. Vi vil undre, undersøge og udforske skovens og strandens dyr sammen med børnene. Vi vil snakke med børnene om dagligdagen på en gård. Arbejde i mindre grupper, synge fagte-sange og rim og remser
Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at….

…vi vil undersøge hvad børnene har fået ud af vores ture, ved at snakke om oplevelserne, ved at tegne det de har oplevet, i mindre grupper. Fortælle om turen inden vi tager afsted. Vi finder sange der passer til situationen. Se om børnene leger det de har oplevet. 

 

 

…metoden bliver at snakke om det vi oplever, med hjælp fra bøger, tegninger, sang og bevægelse.

…næste skridt er at børnene kan formidle det oplevede videre til andre.

 

 

 

  

 

 

Daglige rutiner

 

Aktuelle eksempler på læringsmiljøer i løbet af hele dagen  

 

 

Max. 3 eksempler

Selvhjulpenhed ved bleskift ved sovetid. 

 

 

Spisetider

Legepladsen

Hvilke læreplanstemaer er særligt i spil? Krop, sanser og bevægelse. Alsidig personlig udvikling. Kommunikation og sprog. Social udvikling. Natur, udeliv og Science.
I relation til indholdsbeskrivelser og mål for de udvalgte læreplanstemaer bliver vi opmærksomme på at…. Vi skal vise og guide børnene i, hvad vi forventer af dem. Hvordan man skal sidde ved bordet, hvor tøjet skal hen m.m. 

 

 

 

Opleve de forskellige vejrtyper der er. Regn, sol, sne og blæst. Vi er ude i alt slags vejr, og undersøger og udforsker hvad vi kan finde af spændende ting i de forskellige vejrsituationer og årstider.

Vi vil derfor bestræbe os på at praksisudvikle… Rammerne for ble og tøjskift så det bliver nemt og overskueligt for børnene at gå til. 

 

 

Børnenes placering ved bordet, hvem sidder hvor og med hvem. Så der er genkendelighed for børnene.

Øge barnets viden og kendskab til naturen, ved fordybelse og udforskning af hvad der lige fanger dem på dagen.

Vi vil derfor undersøge… 

 

 

 

Metoden bliver….

 

Næste skridt bliver at…

om der er nogle børn der kan få nogle mere hensigtsmæssige placeringer ved bordet. Vi observerer børnegruppens dynamik. 

 

 

.. om det vil have en effekt ved skiftesituationen ved middagstid, at vi sørger for stillezoner for de børn der skal sove inde.

.. næste skridt bliver at vi vil lave piktogrammer med hvilket slags tøj de skal have på. Så børnene får en erfaring i, hvilket tøj passer til hvilket slags vejr.

 

 

 

 

 

  

 

 

Etablering af evalueringskultur

Inddragelse af forældrebestyrelsen

 

 

Organisering: 

 

 

 

·         Hvordan arbejdes der løbende med den pædagogiske læreplan? I hvilke sammenhænge og hvor ofte?

 

·         Hvordan inddrages forældrebestyrelsen i udarbejdelsen af, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan?

 

·         Hvordan evalueres arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

 

·          På hvilken måde vil den løbende pædagogiske dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse blive opsamlet og indgå i evalueringen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

Vi har haft 3 pædagogiske dage i 2019, 2 dage i 2020 og 1 dag i 2021.

 

1. dag brugte vi på, hvordan vi forstår at værdi give de forskellige læreplans temaer. Således at alle i personalegruppen får ejerskab og forståelse for hvad det betyder og fælles udgangspunkt

 

2. dag arbejdede vi med temaerne og hele det pædagogiske grundlag, bl.a. med praksis øvelser, som vores faglige fyrtårn havde med. Vi arbejdede med, at lærings miljøet er hele dagen. Dette er en ændring fra tidligere og vi er bevidste om, at det tager tid at ændre det, fra at være projekt til 24/7 læring. Vi er alle med til at skrive og diskutere i små grupper, således at alle er med til at præge vores læreplaner.

 

3. dag var vi sammen med Bestyrelsen. Teamet var forældrene og de 6 temaer samt evaluering. Hvordan vi kunne give det et fælles aftryk. Vi har i forvejen et meget synligt forældresamarbejde, hvor bestyrelsen / forældre bliver inddraget.

4. dag arbejdede vi med evaluering. Vi prøvede alle at lave en evaluering ud fra en plc model som vi fandt bedst egnet til evaluering.

 

I dagligdagen evaluerer vi mundtligt til hinanden.

På p-møder vælger vi nogle situationer / temaer ud fra time line som vi vil fordybe, undre og evt. ændre på. samt evaluere.

Vi vil tage et læreplans tema op 3 gange om året til et udvidet p-møde til evaluering, således at vi kommer til at bruge den som et arbejdsredskab.

Hvert år i december måned vil vi afholde personale møde med bestyrelsen, hvor vi vil evaluere vores læreplaner.

 

Vi bruger EMU.dk’s ”Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan”.

Vi bruger EVA’s skema til handling ved fokuspunkter.

 

       
       
  Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan    
  Harrevig Børnehus

 

 

2021

 
 
   
 

 

 

 

 

 

Om skabelonen

 

Denne skabelon henvender sig til jer, som er ledere og medarbejdere i dagtilbud.

 

 

Formålet med skabelonen er at inspirere og understøtte jeres skriftlige evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Den skal gennemføres mindst hvert andet år. Det er ikke et lovkrav, at I benytter denne skabelon.

Den lovgivningsmæssige ramme for udarbejdelse og evaluering af den lokale pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelse, der er udfoldet i Børne- og Undervisningsministeriets publikation Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, 2018.

Vær opmærksom på:

·   Den primære målgruppe for den skriftlige evaluering er jer selv og forældrene i jeres dagtilbud

·   Det er et krav, at I reviderer jeres skriftlige læreplan på baggrund af evalueringen, hvis evalueringen skulle give anledning til ændringer eller justeringer.

·   Fokus i evalueringen er på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes udbytte, dvs. hvorvidt og hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.

·   Evalueringen skal offentliggøres.

Denne skabelon indeholder alle de lovmæssige krav til evalueringen. Lovkravene finder I i de to midterste afsnit ”Evaluering og dokumentation” og ”Inddragelse af forældrebestyrelsen”. Skabelonen indeholder desuden spørgsmål, som kan støtte jeres evalueringsproces samt jeres fremadrettede arbejde med løbende at revidere den skriftlige læreplan.

  Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold

 

 

 

Brug af skabelonen

Når I udfylder skabelonen, skal I klikke på skrive­feltet. I kan fremhæve tekster og indsætte billeder.

I kan slette denne side ved at markere teksten og billedet og trykke delete. I kan også slette den sidste side, hvis I ønsker det.

 

 

 

 

Arbejdet med den pædagogiske læreplan

 

 

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.”

 

 

”Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

 

 

 

Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

 

 

Her kan I opliste, hvad I har haft særligt fokus på som en del af arbejdet med læreplanen, fx morgenstund, leg, social udvikling. I kan også indsætte billeder eller andet fra jeres arbejde.

Hele huset har arbejdet med selvhjulpenhed, både i garderoben og i skiftesituationer.

Hele huset har haft fokus på at styrke sproget, bl.a. ved spisesituationer, med sang, oplæsning og dialog.

Dette har vi beskrevet i de styrkede læreplaner.

 

 

 

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

 

 

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. I kan fx beskrive, hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. I kan også beskrive, om I arbejder med særlige metoder, fx Redskab til selvevaluering, Tegn på læring, Redskab til forankringsproces eller om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med en særlig tilgang.

Vi har valgt at bruge ”Skema til handling” og PLC ved fokusområder. Vi evaluerer regelmæssigt, både i dagligdagen og på personalemøde.

 

 

 

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

 

 

Her kan I kort skrive, hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende.

Vi har haft flere workshops, både i personalegruppen og med bestyrelsen. Vi har været til flere oplæg om læreplanerne, og udvalgte områder deri.

 

 

 

Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

 

 

”Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

 

 

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

§  Børnegruppens trivsel og læring

§  Børn i udsatte positioners trivsel og læring

§  Tosprogede børns trivsel og læring

§  Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 51

 

 

 

 

 

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis.

 

 

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen.

Vi valgte at fokusere på selvhjulpenhed, da vi var nysgerrige på, hvordan vi kunne motivere børnene til, selv at tage tøjet af og på.

 

 

 

 

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

 

 

Her beskriver I kort den dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, I har indsamlet i forbindelse med evalueringen. Pædagogisk dokumentation kan bestå af en vifte af forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på, fx praksisfortællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews, tegninger. Indsamling af pædagogisk dokumentation er trin 2 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Vi har lavet observationer og PLC. Vi har lavet årshjul.

 

 

 

 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

 

 

Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Vi erfarede, at vores ændringer af læringsmiljøet, afspejlede børnenes muligheder for læring, udvikling, dannelse og trivsel i positiv retning. Børnene blev motiverede til at tage initiativ og blive selvhjulpne.

 

 

 

 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

 

 

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen.

Vi er blevet bedre til at sætte fokus på vores hverdagsrutiner, ved at være endnu mere opmærksomme på vores læringsmiljøer, og foretage ændringer for at styrke vores læringsmiljø.

Vi er bevidste om vigtigheden af læringsmiljøets betydning, for børnenes mulighed for læring og trivsel. Vi er blevet gode til at justere på læringsmiljøet jævnligt ved behov.

 

 

 

 

Inddragelse af forældrebestyrelsen

 

 

”Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

 

 

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 52

 

 

 

 

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

 

 

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis.

Vi vil holde et årligt fælles møde, hvor vi vil evaluere og inddrage i vores fælles fokusområder. Pga Covid-19, har vi i år, ikke kunnet inddrage forældrebestyrelsen så meget som vi kunne ønske det.

 

 

 

 

Det fremadrettede arbejde

 

 

”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.”

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

 

 

 

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

 

 

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge.

Vi vil fremadrettet fokusere endnu mere på vores afleveringssituationer. Her vil vi kigge endnu mere på barnets perspektiv, vores læringsmiljø og forældreindragelse, for at lette overgangen fra hjemmet til institutionen.

 

 

 

 

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

 

 

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis.

Vi har fået mere fokus på vores skriftlige dokumentation og evaluering.

 

 

 

 

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

 

 

Da vi lige har arbejdet og skrevet denne har vi denne gang ingen rettelser.

 

 

 

 

Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan

Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med evalueringskultur og den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige understøttende materialer. Alle inspirationsmaterialer – nuværende og kommende – kan findes på www.emu.dk/dagtilbud

 

     
Redskab til selvevaluering er en ramme til systematisk at analysere jeres praksis inden for cen­trale områder i den styrkede pædagogiske læreplan. Redskab til forankringsproces indeholder fem tilgange til, hvordan I kan arbejde med forandring og forankring af et stærkt pædagogisk læringsmiljø. Podcastserien Børnehøjde er en faglig podcast om pædagogik og læreplan. Andet tema i serien sætter i tre afsnit fokus på evalueringskultur. Til temaet findes et dialogkort med spørgsmål til refleksion.