Den styrkede læreplan
Harrevig Børnehus, 2024
Forord
Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Skive Kommunes
institutioner. Den pædagogiske læreplan beskriver praksis og udvikling af kvalitet i dagtilbuddet og har et
fokus på ”hvordan” frem for at være en ønsket plan.
Den pædagogiske læreplan fungerer som et aktivt og dynamisk pædagogisk redskab, hvor
praksisfortællinger eller observationer er anledning til udvikling af praksis, hvorved der skabes en klar
fælles retning for det pædagogiske arbejde, der foregår i dagtilbuddet. Den intenderende pædagogik skal
være til stede hele dagen og i alle læringsmiljøer med børnene.
Den pædagogiske læreplan beskriver ligeledes hvordan de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbuddet
inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager højde for den konkrete børnegruppes
sammensætning og behov.
Den pædagogiske læreplan skal være levende og afspejles i det pædagogiske arbejde. Den skal ikke
ende ”i skuffen”, men skabe sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø (planlagte
vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, leg, spontane aktiviteter og daglige rutiner) hele
dagen og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Den pædagogiske læreplan skal bruges til at tilrettelægge og følge op på den pædagogiske praksis og
være et tydeligt pejlemærke. Der kan være flere veje mod pejlemærket og der skal løbende stilles ind,
navigeres og justeres.
Den pædagogiske læreplan skal have et fokus på at der arbejdes ud fra en systematisk og løbende
evalueringskultur. Læreplanen og hverdagspædagogikken skal spille aktivt sammen. Ved at bruge den
pædagogiske læreplan til løbende at reflektere over, evaluere og udvikle den pædagogiske praksis,
bliver det faglige blik skærpet for de små læringsøjeblikke i hverdagen.
Den pædagogiske læreplan offentliggøres på institutionens hjemmeside og udskiftes løbende, så det
altid er aktuelle praksisudviklinger/PLC’er, der er beskrevet under de enkelte læringsmiljøer.
Arbejdsgruppen – Januar 2024
2
Indhold
Forord……………………………………………………………………………………………………………………………………..1
Præsentation af institutionen……………………………………………………………………………………………………3
Det fælles pædagogisk grundlag……………………………………………………………………………………………….4
Pædagogisk læringsmiljø ………………………………………………………………………………………………………….5
Forældresamarbejde………………………………………………………………………………………………………………..8
Børn i udsatte positioner ………………………………………………………………………………………………………….8
Sammenhænge………………………………………………………………………………………………………………………..9
Øvrige krav…………………………………………………………………………………………………………………………….10
Inddragelse af lokalsamfundet …………………………………………………………………………………………………..10
Vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø ……………………………………………………………….11
Pædagogisk læringsmiljø generelt…………………………………………………………………………………………..11
Planlagte vokseninitierede aktiviteter ……………………………………………………………………………………..12
Børneinitierede aktiviteter………………………………………………………………………………………………………14
Leg………………………………………………………………………………………………………………………………………..17
Spontane aktiviteter ……………………………………………………………………………………………………………….18
Daglige rutiner ……………………………………………………………………………………………………………………….19
Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan …………………………………………………………..21
Læreplanenes ”historie” i Harrevig Børnehus: …………………………………………………………………………………..21
Her og nu-evaluering i Harrevig Børnehus maj 2024: …………………………………………………………………………..22
Arbejdet med den pædagogiske lærerplan……………………………………………………………………………………….22
PLC/Praksisudvikling =Den Professionelle Lærings-Cirkel …………………………………………………………………..22
Hvad var temaerne i vores PLC`er/praksisudvikling?………………………………………………………………………….23
Evaluering i forhold til Bestyrelsen………………………………………………………………………………………………….24
Det fremadrettede arbejde: ………………………………………………………………………………………………………….24
3
Præsentation af institutionen
Harrevig Børnehus er en privat institution med vuggestue og børnehave i samme bygning. Huset er
oprettet af en samling private forældre der dannede en bestyrelse, da den kommunale børnehave blev
nedlagt i 2009.
Bygningerne er beliggende på Gl. Skivevej, midt imellem Skive og Nykøbing, i kort afstand fra A26. Det er
bygninger fra den forhenværende kommunale børnehave, som bestyrelsen købte.
Børnehuset er normeret til 35 børn 0-6 år
Pædagogisk profil:
Vi vægter naturen og motorikken højt i vores hverdag. Vi er meget ude i naturen, bl.a. ved strand og skov.
Derudover er vi medlem af ”Grønne Spirer” under friluftsrådet.
Organisering i institutionen:
For os er det vigtigt, at det er et hus hvor alle børn kender og er trygge ved alle voksne. Vi er opdelt noget
af dagen i vuggestue og børnehave. Vuggestuen er yderligere opdelt i de små vuggestuebørn og de lidt
større kaldet Spirer. Dette er for at kunne tilgodese børnenes forskellige udviklings behov. Vi mener også
at børnene lærer og udvikler sig, ved at være sammen med hinanden på tværs af alder, når det er det
enkelte barns udvikling og forudsætninger der tages hensyn til. Dette giver os samtidig mulighed for, at
give det enkelte barn en gildende overgang til børnehaven.
Ved indkøring af barnet i vuggestuen er det vigtigt at forældrene tager sig tid til at være i institutionen,
sammen med barnet indtil det er trygt. Derved lærer forældrene også Børnehusets dagligdag og de
andre børn og forældre at kende.
Fysiske rammer:
Børnehuset er beliggende tæt på skov og strand. Huset er delt op i
vuggestue og børnehave med fælles garderobe. Derudover har vi
en stor kuperet legeplads.
Børnegruppens sammensætning og forskellige
forudsætninger:
Vi har børn fra både nærliggende by- og landdistrikter.
Personalets sammensætning:
4
I Harrevig Børnehus har vi personale i forskellige aldersgrupper og køn. Vi har et forholdsvis højt antal
pædagoger ansat, samt nogle meget dygtige og erfarende medhjælpere, hvilket gør, at der er et højt
fagligt niveau i Børnehuset. Vi har derudover en dygtig madmor og rengøringspersonale ansat.
Vi har samarbejde med Skive kommune, hvor vi blandt andet deltager i ”Fagligt Fyrtårn”
Vi har et tæt samarbejde med de andre private institutioner i Skive kommune. Vi har ledelsesmøder,
samt fælles arrangementer for børnene. Bestyrelserne afholder fælles Erfa møder.
Det fælles pædagogisk grundlag
Barnet har værdi i sig selv. Børn udvikler sig i forskelligt tempo, derfor er det vigtigt at give
barnet tid, ro, tryghed og nærvær. Vi skal støtte og stimulere barnet med positive forventninger til dets
udvikling. Barnet skal føle sig set og hørt. Det er vores opgave at skabe udviklende og lærerige rammer i
hverdagen.
EKS: I Harrevig Børnehus gør vi meget ud af at barnet føler sig tryg ved aflevering. Børnene bestemmer
selv om de vil have hjælp til afsked og så vidt muligt hvilken voksen det skal være. Dette gør vi for, at
skabe mest mulig ro og tryghed for børnene. Vi mener, at en god aflevering er fundamentet til en god dag.
Vi lægger vægt på at hvert barn skal ses, høres og tages alvorligt, da dette er et led i deres
dannelsesproces og en begyndende forståelse af demokrati.
Børnene skal have medbestemmelse i udformningen af dagen, dvs. i aktiviteter, som kan skabe
udfordringer og meningsfulde sammenhænge.
Dette kan vi gøre i Harrevig børnehus gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er den
grundlæggende faktor.
Vi understøtter børnene i det der optager og interesserer dem, så de har mulighed for læring.
EKS: Vi har planlagt en aktivitet, men børnene er optaget af noget andet. Vi drejer aktiviteten om, så vi i
stedet arbejder med det, børnene er optaget af lige nu.
Vi har sammen snakket med børnene om, at vi vil ud på legepladsen og spille nogle udendørs spil. Nogle
af børnene har fundet mariehøns i drivhuset. Vi laver i stedet aktiviteten om til at finde mariehøns, og får
en snak om, hvorfor de kommer frem når solen skinner og hvorfor der er mange i netop drivhuset.
Dette er et eksempel på, hvordan en aktivitet hurtigt kan drejes, alt efter børneperspektivet.
Legen er grundlæggende i børns sociale og personlige udvikling. Legen styrker barnets fantasi, sprog,
nysgerrighed og sociale kompetencer mm.
5
Vi har, som pædagogisk personale, et ansvar for, at legen forløber problemfrit for børnene. Ellers kan vi
hjælpe med at rammesætte legen, så alle børn trives i den. Ligesom det er vores opgave at inddrage de
børn, der kunne stå udenfor legen. Det er vigtigt for alle børn at føle fællesskab, at være en del af
flokken. Relationer og venskaber er vigtigt for, at man kan føle sig som en del af fællesskabet.
EKS: Nogle børn sidder og leger, et andet barn står og kigger på, spørger efter noget tid om det må
deltage, der bliver sagt nej. Jeg, som voksen, sætter mig ned og leger med og langsomt bliver barnet
inddraget i legen, og jeg kan langsomt trække mig og observere og støtte.
Der er læring i alt både i leg og planlagte aktiviteter. Børn lærer gennem krop og sanser, i mødet med
forskellige materialer, i naturen, ved at eksperimentere og stille spørgsmål. Det er vigtigt at vi skaber
trygge læringsmiljøer, hvor det er i orden at lave fejl, famle og hvor man tør lade fantasien slippe løs.
Der er læring hele dagen, fra aflevering til madpakker, selv at prøve at tage tøj på osv. Vi skal være med
til at skabe løbende læring, hvor kultur, samfundet og ikke mindst nærmiljøet bliver inddraget.
EKS: Det kan være i forbindelse med selvhjulpenhed. Vi skaber ro og tid til at børnene selv kan prøve at
tage tøj af og på. Det skaber stolthed hos det enkelte barn når det lykkedes.
Pædagogisk læringsmiljø
Vi har fokus på læring ved dagligdags rutiner. Vi har evalueret jævnligt på forskellige tiltag og justerer ind,
for at finde de rutiner og tilgange, der passer og fungerer bedst for børnene i hverdagen.
Vi er et hus der er opdelt i vuggestue og børnehave. Der er mulighed for, at børnene kan være rundt i hele
huset. Vi betragter os, som et fælles og åbent hus, hvor alle børn og forældre kender og er trygge ved alle
personaler, og hvor forældrene altid må komme og deltage. Ofte sidder forældrene og hjælper deres
børn med morgenmad.
Vi har valgt at dele huset op i vuggestue og børnehave en del af dagen, dog med stor åbenhed imellem.
Dette giver stor tryghed for børnene, især når mange ofte har større søskende, og har mulighed for at
starte dagen sammen, hvis de har lyst til eller behov for dette. Der er nogle primær voksne i både
vuggestue og børnehave, men alle personaler er begge steder i løbet af ugen. Dette giver tryghed for børn
og forældre, at de kender alle i huset. Vores børn får, så vidt det er muligt, selv lov til at vælge den
voksne som de gerne vil have lov til at vinke med. Dermed får vi styrket børnenes fornemmelse af, selv
at bestemme, og vi tager hensyn til det enkelte barns behov. Barnet får mulighed for at sige til og fra.
Vuggestuen er yderligere opdelt om formiddagen i små og store vuggestuebørn, hvor de store kaldes
spirer. Dette er for at kunne tilbyde læringsmiljøer, tilpasset efter deres udvikling.
Alt efter alder og udvikling på spirerne, har de samarbejde sammen med enten vuggestuen eller
børnehaven.
6
I vuggestuen er der 3 rum. Det ene et motorikrum, som indbyder til at bruge hele kroppen. Nogle gange
med voksenstyrede aktiviteter, andre gange med mulighed for fri leg. Selve vuggestuen er et stort rum
med legetøj, aktivitets tavler, hyggekrog og siddepladser med mulighed for højtlæsning. Der er store
vinduer næsten ned til gulvet, så børnene kan følge med i, om det regner eller solen skinner, samt se ud
på legepladsen. Det sidste rum bliver periodevis brugt af spirer og vuggestuebørnene om formiddagen,
og brugt som soverum til de store sovebørn over middag.
Ved måltiderne sidder børnene i små grupper. Der er en dug, med billeder af de mest kendte sange, så
børnene kan skiftes til at pege og vælge en sang. Ved bleskift synger og taler den voksne med barnet. Vi
har billeder ovenover puslebordet som vi taler om.
Vi åbner om morgenen i vuggestuen, hvor der er hyggebelysning, morgenmaden er gjort klar og der er
dækket bord. Så børnene bliver mødt af en dejlig rolig, og hjemlig stemning. Her er der fælles
morgenmad indtil den næste voksne møder ind. Derefter er de store i børnehaven, hvor de blandt andet
hygger, får læst bøger højt, og får vinket til forældrene. Ofte er der også store vuggestuebørn der gerne vil
være med i børnehaven.
De store vuggestuebørn er ofte med oppe i børnehaven eller med de store ude på legepladsen. Det
styrker deres sociale og alsidige udvikling, når de er sammen med børnehavebørnene. De kigger,
iagttager og lærer af de store børn. Både vuggestuebørnene og børnehavebørnene får styrket deres
sociale og emotionelle udvikling, ved at lege, hjælpe, samt tage hensyn på tværs af alder.
Vi er bevidste om, at styrke de læringsmiljøer, der er, ved blandet andet spisesituationen.
Vuggestuebørnene øver sig i at sidde ved bordet og spise, smage på forskelligt slags mad, øve turtagning
med mere. Den voksne italesætter, hvad de laver og ser ved bordet ved at benævne farver på krus, den
mad de spiser, og inddrager børnene i samtalen. For at styrke børnenes sprog, synger de børnesange
med fagter ved alle måltiderne. Dette, for at børnene lærer forskellige rytmer, og for at lære børnene
ordene i sangene. Rytmerne gør, at de kan have nemmere ved at lære sproget. Fagterne der bliver brugt
til sangene gør, at alle børnene kan være aktive deltagere, på deres præmisser, både når der skal vælges
sange, men også så de kan være med i sangen, hele vejen. Det giver en genkendelig hverdag med nogle
faste rutiner i vuggestuen, hvilket er vigtigt for vuggestuebørnene, da det er en stor del af deres behov i
hverdagen.
Når vuggestuebørnene får skiftet ble, taler, masserer og synger de voksne sammen med barnet. De lidt
større vuggestuebørn og de små børnehavebørn, øver sig i at tage tøjet af og på og gå på wc, når de er
klar og har lyst til det.
For at styrke vores læringsmiljøer, er alle børn delt op i små grupper flere gange i løbet af dagen, hvor der
bliver læst højt og talt sammen, for at styrke blandt andet sproget, sociale kompetencer,
børnefællesskabet og dannelse.
Blandt andet øver børnehavebørnene sig i at blive selvhjulpne, ved bla. selv at finde deres madpakker,
tage tøj og overtøj af og på. De venter på tur ved køleskabet, når de henter madpakker og drikkedunke, og
må også vente på at køretøjer bliver ledige eller anden legetøj kan overtages. De lærer at tage hensyn til
hinanden.
7
Vi er alle meget ude, enten på legepladsen, i skoven, ved stranden, eller ved den lokale bondemand. Vi
er bevidste om, at vi bruger stranden, skoven og legepladsen aktivt, med hele kroppen, alle sanserne og
en masse forskellige bevægelser. Både når vi som voksne sætter bevægelseslege i gang og lave motorik
uden for, men vi kan også se, at børnene får alle sanser og hele kroppen i brug, endnu mere når vi er
udenfor. Vi er undersøgende over naturens elementer, dyr, insekter, vejr med mere, sammen med
børnene. Vi hopper i vandpytter, undersøger hvilken vej vandet løber i vores vandbane med mere, alt
sammen for at opleve blandt andet natur og udeliv og arbejde med science.
De kommende skolebørn, kaldet ”Skolegruppen”, har deres eget rum med spil og opgaver. Der får de tid
og plads til at fordybe sig i nogle lidt andre ting, som kan udfordre dem på en anden måde. Der er
talslange, bogstaver, modsætninger, rim og remser, spil mm. Der er plads til at lege med tal, skrive
deres eget navn, eller at se på modsætninger. Når der er samling og de spiser, læser vi højt eller taler om
emner som interesserer dem pt. De bliver støttet i at blive selvstændige, ved bl.a. at få små opgaver i
dagligdagen.
Skolegruppen er på en del udflugter, bl.a. på museum og på tur i moler for at lede efter fossiler. På ture
ud af huset erfarer og lærer de blandt andet, at der er forskellige forventninger til en, i forskellige
sammenhænge og på forskellige steder. For eksempel kommer de på flere ture til biblioteket, hvor de
snakker om, og ser, at her er man mere rolig og snakker lavere, end for eksempel på legepladsen eller i
skolegården.
Vi har et tæt samarbejde med både skole og børnehave i Roslev. Vi har bl.a. fælles udflugter, emnedage
og besøger hinanden. Der er også en årlig overnatning med deres forældre, sammen med Roslev
Børnehave, således at de kender hinanden i den gruppe der skal i starte i skolen. Hvis forældre vælger
en anden skole end den nærmeste, til deres barn, samarbejder vi også med dem.
Fælles for hele huset:
Børnene er ude hver dag på legepladsen. Denne er stor og med kuperet terræn, så de får mulighed for at
bruge hele kroppen, at fordybe sig i en leg skjult for de voksne eller at lave aktiviteter styret af de voksne.
Børnene finder krible krable dyr som vi undersøger og taler med dem om. Vi har bl.a. multibane,
kælkebakke og højbed, hvor de graver efter regnorme mm. Vi har også en vandbane som de bruger
meget til at undersøge og eksperimentere med vandet.
Nogle gange tager hele huset samlet på tur til stranden, skoven eller den lokale bondemand, som
inviterer os ned for at se på hans køer og lege med halmballer. Børnehaven har altid en pose med luppe,
snitteknive, plancher med dyr mm. med, så der er rig mulighed for læring. Vi inviterer nogle gange
forældrene til at deltage i ture ud af huset. Bl.a. har vi en kolonidag om året, hvor størstedelen af
forældrene deltager sammen med deres børn.
8
Forældresamarbejde
Før opstart mødes vi med forældre og efterfølgende vil der være en 3 måneders
opfølgningssamtale. Ved overgang fra vuggestue til børnehave tilbydes en samtale og igen ved 4-års
alderen og ved skolestart. Vi ser Harrevig børnehus som vores allesammens hus (personale, forældre,
børn) Hvis der skulle være behov, er man meget velkommen til at blive og få en kop kaffe eller lign. For at
opnå den bedste indkøring ved barnets opstart, er forældre ligeledes velkommen til at blive så længe
der skulle være behov for det.
Vi afholder et årligt forældremøde med alle forældrene, hvor vi opdaterer om vores dagligdag, hvad der
er sket i det forgangene år, samt hvilke planer vi har for det nye. Det er også i den forbindelse at der
vælges til forældrebestyrelsen.
Vi afholder forældrekaffe 2 gange om året i forbindelse med fastelavn og Luciaoptog. Her er der
mulighed for at snakke og hygge i huset. Hvert år afholder vi koloni sidst i maj/ først i juni, hvor vi er ved
stranden hele dagen. Her har vi hvert år stor opbakning fra forældre, så vi kan komme afsted hele huset.
Hvert år i december er børnehaven på juletur, hvor forældre kan deltage. Derudover er der 3
arbejdslørdage, hvor forældrene hjælper med praktiske opgaver i og omkring huset.
Flere gange om året udsender vi et nyhedsbrev, med informationer om, hvilke projekter og aktiviteter vi
har i øjeblikket. Her oplyser vi også forældrene om eventuelle fokusområder, det kan f.eks. være
selvhjulpenhed, og hvilken støtte forældrene kan give i forhold til dette.
Vi taler dagligt med forældrene, både når de afleverer og henter, og fortæller om børnenes dag og
forældrene fortæller om eventuelle oplysninger angående barnets søvn, eller hvis de har andet der
fylder i hverdagen. Vi samarbejder også om eventuelle ændringer i barnets hverdag. Hvis de hjemme er
begyndt toilettræning, informerer forældrene om dette, så vi i fællesskab kan hjælpe barnet så det bliver
en god oplevelse.
Børn i udsatte positioner
Vi er støttende og arbejder på barnets niveau. Vi har et ansvar for at støtte barnet, så det
bliver en del af fællesskabet.
For at skabe det bedste pædagogiske læringsmiljø for de udsatte børn, deler vi alle børnene op i små
grupper. Derved har vi i højere grad, mulighed for at styrke de sociale, motoriske og sproglige
kompetencer. Vi inkluderer dem, i de daglige aktiviteter, på lige fod med de andre børn. Derudover
9
skærmer vi dem, hvis de har brug for det, ved at tage dem fra sammen med få andre børn. De får nogle
legerelationer bygget op, på barnets udviklingsniveau, så de føler sig som en del af børnefællesskabet.
EKS: Dette gør vi blandt andet ved spisesituationerne. Her læser vi f.eks. en bog for børnene. Vi
tilrettelægger det sådan, at det enkelte barn har mulighed for at deltage på dets niveau. Det kan f.eks.
være en bog med dyr, hvor barnet kan nævne dyrenes navne, og så kan de øvrige børn uddybe snakken
om de enkelte dyr.
Vi afholder løbende TVÆRS-møder, tværfaglige teammøder, samt arbejdsgruppemøder. Vi har tæt
kontakt og bruger det faglige team fra PPR. Vi har mulighed for at tilknytte praksisnær indsats. Vi har et
anerkendende, ligeværdigt og tæt samarbejde med forældrene dagligt, samt til møder hvor vi taler om
udviklingen.
Sammenhænge
Vi mener, det er vigtigt at de kommende skolebørn (fremover omtales som skolegruppen)
har mulighed for at udvikle sig og stifte bekendtskab med de krav og læringsmiljøer de vil
møde, når de begynder i skole. Således at forstå, at vi ikke er en førskole, men giver børnene mulighed
for læring gennem leg og få erfaring i et tilrettelagt læringsmiljø. Dette læringsmiljø bliver tilrettelagt,
blandt andet i samarbejde med den skole som forældrene vælger til deres barn.
Vi har et samarbejde med den nærmeste skole, i Roslev, hvor vi blandt andet afholder et fast årshjul
møde med børnehaveklasse leder, sfo leder, samt Roslev Børnehave, hvor vi tilrettelægger fælles
projekter for året. Vi er på besøg hos hinandens institutioner, har fælles team dage og har en fælles
udflugt til Brokholm naturcenter med forældre og overnatning. Vi har aktiviteter, hvor børnene er delt på
tværs af institutionerne, for at lære hinanden at kende, således at det bliver en fælles gruppe der starter
i skolen. Der bliver afholdt forældremøder for skolebørnenes forældre hvor skoleleder, Roslev
børnehaves leder, Børnehaveklasseleder, sfo-leder samt leder af Harrevig Børnehus deltager. Vi
fortæller forældrene, om hvilke fælles fokuspunkter der er vigtige. Vi har i dette fællesskab udarbejdet 3
fokuspunkter som skal gå igen fra vuggestue- børnehave og til og med skolen.
1. Gå hele vejen med dit barn. 2. Læs sammen med dit barn.3. Lær dit barn at lytte til og følge
anvisninger fra voksne. Fokuspunkterne med konkrete anbefalinger hænger synligt i garderoben.
10
I skolegruppen stifter vi bekendtskab med tal og bogstaver gennem leg. Vi går uden for Børnehuset for at
få øje på tal og bogstaver, bl.a. på skilte, nummerplader, hus nummer mm. Vi tager på udflugter til Skive,
Dueholm museum og til Fur museum, hvor vi lærer om vulkaner og ser på fossiler en hel dag. De får
kendskab til nogle af de kulturelle tilbud der findes. Vi tager også på en del ture til biblioteket.
De udforsker også science ved bl.a. bogbussen som kommer med robotter de kan lære at
programmere, og derved øve sig i at tænke abstrakt. De undersøger krible krable dyr på legepladsen og i
skoven, hvor vi har forstørrelses glas og plancher med om dyrene. Vi bruger IPad til at undersøge bl.a.
noget om de dyr de finder.
Hvert år har vi et projekt under Grønne spirer, som skolegruppen er en del af. Det kan være om
sommerfugle, bærbuske, krible krable dyr mm. Et år var det bæredygtighed som blev udforsket. Bl.a.
gennem besøg på genbrugsstationen, ved at bygge ting af affald, samle skrald, læse bøger samt blive
opmærksomme på, hvilket forbrug vi selv har i Børnehuset.
Børnene lærer at blive selvhjulpne og selvstændige, ved at der bliver stillet alderssvarende krav til dem.
De skiftes bl.a. til at være dukse og hjælpe hinanden, så de får forståelse for deres forskelligheder. De
øver sig i at modtage beskeder, spiller spil, samt samarbejde med hinanden og vente på tur. De øver
demokrati og har medbestemmelse.
Øvrige krav
Inddragelse af lokalsamfundet
Vi mener, at det er vigtigt at vi indgår i et samarbejde med lokalsamfundet, da vi er en vigtig del af
lokalsamfundet og omvendt. Dette for at det skal være et attraktivt område for børnefamilier, samt at
børnene er aktive i det læringsmiljø der er i nærmiljøet
Vores børn skal deltage og være en aktiv del af nærmiljøet, således at de kan drage positive erfaringer af
vigtigheden i fællesskabet.
Vi låner Harrevig beboerforenings klubhus hvert år til vores årlige koloni, som foregår på sogneforenings
område med legeplads, madpakke hus, samt klubhus. Vi laver heks til sogneforeningens årlige
Sankthansbål, som de fleste af vores børn er med til.
En stor del af vores børn deltager i de børne arrangementer, som kirken afholder for børn. Det kan være
halloween, påske, Lucia optog mm. Vi har været på besøg i kirken for at se hvordan kirkeklokken ringer.
Vi bruger ofte en lokal Bondemands skov og skrænter. Nogle af nærmiljøets lokale, kommer nogle gange
med brugt legetøj, frugt mm til børnehuset.
Vi har en fast aftale med en lokal bondemand, om at vi må komme på besøg alt det vi har lyst til. Hver år
presser han små halmballer for vores skyld. Både vuggestue- og børnehavebørnene leger med dem, Vi
taler om hvor halmen kommer fra mm.
11
Siden 2012 har vi været på flodhestejagt hos bondemanden. Han tager fri for at tage på ”jagt” med os
nede på gården. Det er desværre ikke lykkedes at fange den endnu, på trods af de fælder vi sætter op
sammen med bondemanden. Alle børn og forældre taler om flodhesten. Den er en del er vores faste
indslag hvert år.
Vi bruger de lokale museer og tager på Skive bibliotek, både for at låne bøger og for at få oplevelsen af at
køre i bus. Men også for at deltage i de førskolebørn arrangementer de afholder. Vi besøger den lokale
skole og den lokal børnehave. Vi får også besøg af politibil fra nærpolitiet.
Vi får ofte besøg af tidligere forældre og børn som kommer på besøg.
Vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
I børneperspektiv, hvor børns oplevelser af børnemiljøet inddrages under hensyntagen til børnenes alder
og modenhed, arbejder vi kontinuerligt med tematiseret legeområder.
Ved det fysiske miljø, observerer vi børnene, og hvordan de bruger legetøjet og rummene. Dette gør vi,
for at se hvad vores indretninger lægger op til af leg. Vi spørger også børnene, hvor de helst vil lege med
det forskellige legetøj. På denne måde kan vi få indblik i, hvad børnene syntes, hvad de kan lide og ikke
lide, og få ideer til nye lege og nye måder at bruge rummene og legetøjet på, eller nye ideer til nyt legetøj
som vi kunne ønske os i fremtiden, som børnene kunne have lyst til at lege med.
Det psykiske miljø vurderer vi også ved at observere i det daglige. Vi ser, hvordan børnegruppen
fungerer, og hvordan det enkelte barn trives i børnegruppen. For at finde ud af, hvordan og hvornår vi
bedst støtter barnet.
Vi deler børnene op i små grupper, så meget som muligt, og vægter at være så meget ude som muligt,
for derved at skabe mere plads omkring børnene.
Pædagogisk læringsmiljø generelt
Børns brede læring
Vi ser på børnenes læring og muligheder for dette i Børnehuset, ved bl.a. at se og observere på børnenes
nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og lyst til bevægelse gennem hele dagen, i alle mulige
sammenhænge, når dette viser sig at være relevant.
Vi observerer, om der er nogle tidspunkter og situationer, hvor børnene viser mere nysgerrighed,
gåpåmod, selvværd og bevægelse i forhold til andre, for at vurdere og evaluere på, om vi skal gøre noget
anderledes.
Vi kan både bruge disse observationer for hele børnegruppen, men også i forhold til enkelte børn, som
viser tegn på at have brug for støtte. Dette kan vi vælge at gøre, for at se hvordan vi kan fremme
12
nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse gennem motivation, støtte, at lytte til, hjælpe barnet,
eller noget helt andet, der er behov for, ved det enkelte barn, der hvor vi ser det har udfordringer.
Vi prøver at fremme børnenes nysgerrighed, ved f.eks. at stille åbne spørgsmål i flere forskellige
sammenhænge, for at børnene kan undre sig sammen med os. F.eks. når vi er udenfor, og snakker om
naturen, dens dyr, insekter og planter, og hvorfor tingene er som de er. Vi undres sammen med børnene,
over dyrenes adfærd. F.eks. om regnorme godt kan lide at svømme i vand, nu når de hedder
”REGNorme”.
Vi sætter krav som børnene godt kan klare, eller som vi vurderer de kan med en smule hjælp fra os. Vi
laver ting med børnene, som giver dem lyst til at deltage, også ved nye ting, så de ikke føler at det er
farligt at prøve nye, ukendte ting. Vi er der til at hjælpe og støtte dem. Børnene kommer også selv med
ideer og får øje på nye spændende ting at udforske, som vi støtter børnene i at undersøge, for at fremme
både gåpåmod, nysgerrigheden og selvværdet, ved at vi undersøger nye ting sammen, i trygge rammer.
Vi lytter til, og ser barnets intentioner, både ved aktiviteter, men også i sociale sammenhænge, for at
støtte barnets selvværd.
Vi støtter lysten til bevægelse og barnets motoriske kunnen, f.eks. gennem lege og sjove udfordringer. Vi
motiverer børnene gennem hele dagen til at gøre så meget som de selv kan, så de får glæden ved selv at
kunne lykkedes med det, selvom det måske kan være svært i starten.
Planlagte vokseninitierede aktiviteter
FØR-FASE Vuggestue: Samlinger
Spirer: Ture ud af huset
Børnehave: Musikaktiviteter
Læreplanstemaer
som er særligt i
spil:
Vuggestue: Alsidig personlig udvikling ved turtagning, kommunikation og sprog.
Spirer: Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science.
Børnehave: Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse
13
PLAN Vuggestue: Vi fokuserer på hvorvidt barnet tager initiativ til samtale, og søger den
voksne. Vi bliver endnu mere opmærksomme på samspillet mellem barn og
voksen, og børnene imellem.
Spirer: vi er nysgerrige på børnenes motoriske udviklingsniveau. Være nysgerrige
på børnenes måder at sanse naturen på.
Børnehave: Vi deler børnene op i større og mindre grupper så snart det er muligt.
Vi ønsker at musiske aktiviteter skal integreres endnu mere i hverdagen.
HANDLING Vuggestue: Samspillet, relationen mellem børnene og turtagning
: Vi undersøger om børnene har de optimale pladser ved bordet? Undersøge om
der skal være en fast voksen ved bordet? Metoden bliver, at prøve at sidde både
aldersopdelt, og blandet. Har det gjort en forskel? Og være opmærksomme på
sproget og samspillet, både ved bordet, og på andre tidspunkter.
Spirer: Vi vil have øget fokus på grovmotorikken samt skærpe børnenes sanser.
Vi undersøger, hvordan vi kan hjælpe barnet i dets udvikling. Det gør vi ved at
hjælpe barnet i dens udfordringer. Fx. Mudder på fingrene. Næste skridt bliver at
se, om der er børn der har udviklet sig. Vi undersøger, om der er andre muligheder
at bruge kroppen og naturen på.
Børnehave: Vi har fokus på hvilken metoder der motiverer børnene mest. Hvilken
virkning forskellige tilgange til børnene har, for at finde det, der motiverer børnene
bedst muligt.
Vi vil benytte vores nye model til reflektion ved bl.a. p-møder.
RESPONS Alle de individuelle fokusområder har spredt sig i hele huset, selvom fokus
egentlig var på den ene gruppe.
Frugtsamlingen med turtagning foregår med samme fokus i BH og VS, som en
naturlig ting. Det gør det enklere for børnene, når de er på ”besøg” i en anden
gruppe.
De faste pladser med navn ved bordene indenfor efterlader tid og fokus til andre
ting, og giver tryghed og genkendelighed for både børn og voksne.
Musiske aktiviteter tænkes mere og mere bredt. Der synges på ture, ved bålet, i
skiftesituationer og især ved daglige spisesituationer, hvor vi synger og øver fagter
. Der spilles ind imellem børnemusik i motorikrummet og vores mobil højtaler
kommer også med ud til sandkassen med de yngste og på cykelbanen med
børnehavebørnene. Onlinemusik bruges både som baggrundsmusik ved
aktiviteter feks. Cykeldagen, tegne og maleaktiviteter o.lign og som back-up på
sanglege og fagte-sange, som vi synger og danser sammen med børnene.
14
Vi ved at øget fokus giver ringe i vandet til mere.
Vi vil fortsætte med at sætte forskellige aktiviteter i gang, som kan inspirere til
fortsat hyggelige frugtsamlinger, spisesituationer og ture ud af huset for alle
grupper.
Selvom børnene ikke synger med, så lytter de med eller ”fagter med”. Vi holder
fast i månedens sang med udgangspunkt i årstiden, traditioner eller andet
relevant, og prøver generelt at udvide kendskabet til flere sange.
Børneinitierede aktiviteter
FØR-FASE Vuggestue/Spirer: køretøjer og andet legetøj på legepladsen
Børnehave: Balancebane
Hvilke
læreplanstemaer er
særligt i spil:
Vuggestue/ Spirer : Social udvikling, kommunikation og sprog, krop sanser og
bevægelse. Kultur, æstetik og fællesskab, social udvikling, krop sanser og
bevægelse.
Børnehave: Social udvikling, krop, sanser og bevægelse
PLAN
–
VuggestueSpirer: Vi ønsker at undersøge hvorvidt barnet viser lyst og
udviklingsmæssig evne til at deltage og have medindflydelse på aktiviteten. Vi
fokuserer på om barnet viser initiativ til at lege med ting i sandkassen, køre på
de forskellige typer af køretøjer. Vi undersøger om de kigger på eller deltager.
Lærer de af de store børnehavebørn på legepladsen.
Børnehave: Vi undersøger hvorvidt børnene har lyst til at udfordre sig selv
motorisk gennem legen. Finder de på nye lige nu hvor kassen står fremme.
15
HANDLING Vuggestue/Spirer:
Vi fokuserer på børnenes intentioner og kommunikation imellem, for at styrke
de sociale fællesskaber. Kendskab til andre muligheder for at lege, end det
man plejer. Får det betydning hvis vi organiserer tingene, i sandkasserne, laver
områder for de forskellige køretøjer. Hvad sker der når vi afgrænser områder
omkring de 2 nye legehuse.
Vi undersøger, om det altid er det samme barn der tager initiativ til at lege i
sandkassen, køre på scooter. Metoden bliver at observere, hvem og hvornår
de vælger at køre og hvornår de er vælger sandkassen. Næste skridt bliver, at
introducere dem for tematiseret kasser, områder som en planlagt voksen
aktivitet for at skabe nysgerrighed hos de øvrige børn.
Børnehave: vi vil prøve at lave nye måder at lave balancebane på, og andre
måder at øve balance på. Vi holder øje med om de bygger sikkert, eller vover
mere, når de selv finder på. Hjælper de hinanden, eller opstår der
konkurrence. Hvor er de sikker og hvor skal de have mere øvelse. Bruger de
turtagning, og giver de plads til hinanden på og omkring banen.
Næste skridt bliver at finde nye og andre ting man kan bruge til banen, eller
anden rækkefølge for at gøre det svære eller nemmere, alt efter hvem der er
med. Vi har områder på legepladsen, med bla. kasserne hvor balancen også
er i fokus, og hvor børnene selv initiere masser af aktiviteter med selvbyg og
balance.
RESPONS
– Vuggestuen/Spirer: legepladsen indbyder til både stille og aktive legeområder.
Vuggestuebørnene spreder sig når der er fri leg/åben låge til den ”store
legeplads”. Spirerbørn sætter sig stille på feks mooncar lang tid før de kan nå
pedalerne, og kigger på de store og aber efter. De store hjælper dem på vej, og
er vejvisere på alt fra regler til anvisninger på hvad der er godt at gøre.
Der opstår lege i og omkring legehusene, det er alt fra dyrepasser, far mor og
børn til små butikker hvor de sælger ting og sager sammen med
børnehavebørnene.
De mindste kraver, piller, smager og tripper op og ned i det kuperede terræn,
og der er masser af kigge på.
16
REFLEKSION
FORANKRING OG
LÆRING
Vuggestuen/Spirer: Vi er meget obs på at det er en aldersintegreret legeplads.
Men vores erfaring er at lege opstår på tværs af alder og humør. Sidder der 5
vuggestuebørn og graver i sandkassen, så kan der sagtens også findes 4
børnehavebørn der graver med og hygger sig med det stille. Ligesom 4 Spirer
altid er at finde på den store legeplads på et køretøj eller i fælles leg i
legehusene.
Børnehaven: Motorikbanen indenfor er kommet for at blive. Nogle kalder den
en ”regnvejsbane” fordi det ofte er når det regner eller er inde, at de spørger
om at få den frem. Den synlige kasse med tilgængeligheden tager plads ja,
men det er det hele værd. De kan bruges, og det er let at rydde frem og op på
efterfølgende.
17
Leg
FØR-FASE • 1:Motorikrum
• 2: Køkken/dukkerum
• 3: Udendørs køretøjer/legepladsen
Hvilke
læreplanstemaer
er særligt i spil:
Krop, sanser og bevægelse
Kommunikation og sprog
Kultur, æstetik og fællesskab
PLAN At det skal være et overskueligt område, med relevant legetøj og redskaber som
børnene har mulighed for at bruge.
At børnene lærer og erfarer hvordan de kan lege med legetøjet.
Selve indretningen og tilgængeligheden, så den fungerer bedst muligt til
børnegruppen.
HANDLING Hvordan børnene bruger områderne.
Vi vil observere om der er noget vi kan ændre, så det inviterer mere til leg og
fordybelse.
Næste skridt bliver at evaluerer på, om det har ændret på børnenes legemønstre.
RESPONS Vi har erfaret at tematisering af områder og legeaktiviteter sætter rammer for nye
lege. At det giver ro og nærvær omkring aktiviteter, som tidligere blev afbrudt.
Møbler fra legehuse bliver i den fri lege pludselig brugt til skorbionbås af en
dyrepasser, eller som bom på cykelbanen, men børnene ved at bænk og borde
har plads i legehuset og derefter igen kan bruges som møbel og butiksdisk.
De størst køretøjer har plads på den store og med fælles fodslaw og fokus på
det, så ved både voksne og børn hvem der ” må” køre på hvilke køretøjer. Vi skal
dele om tingene, passe på tingene og lære at der er ”regler” ude i trafikken, der
ikke altid giver mening, men som gør det smart, når så mange forskellige skal
have det til at fungere.
REFLEKSION,
FORANKRING
OG LÆRING
Vi fortsætter tematiseringen der hvor det giver mening. Gør oprydningen logisk og
klar for enhver med billeder, kasser eller placering. Børnene viser os fortsat nye
veje og lege, som vi kan bakke op om dels ved tilkøbe af lidt ekstra skovle og
spande til sandkassen eller søm og træ til værkstedet. Det er godt at have gode
og spidsede blyanter og i det hele taget noget godt værktøj. Men de bedste lege
kæver ikke stort andet end en god portion fantasi og opfindsomhed i nogle af
allerede givne rammer.
18
Spontane aktiviteter
FØR-FASE • Tur i skoven eller på stranden
• sang, musik med fagter og bevægelse
• besøg hos lokal bondemand
Hvilke
læreplanstemaer
er særligt i spil:
Kommunikation og sprog, krop sanser og bevægelse, social udvikling, natur og
udeliv, kultur æstetik og fællesskab,
Barnets sprog og sociale kompetencer, udvikler det sig i samspillet med de andre
børn? Hvordan er barnet motorisk? Er barnet optaget af livet i skoven og på
stranden med skiftende årstider? Sker der en læring ved gentagne besøg på
gården, på forskellige tider af året?
PLAN Vi vil undre, undersøge og udforske skovens og strandens dyr sammen med
børnene. Vi vil snakke med børnene om dagligdagen på en gård. Arbejde i mindre
grupper, synge fagte-sange og rim og remser
HANDLING Vi vil undersøge hvad børnene har fået ud af vores ture, ved at snakke om
oplevelserne, ved at tegne det de har oplevet, i mindre grupper. Fortælle om
turen inden vi tager afsted. Vi finder sange der passer til situationen. Se om
børnene leger det de har oplevet.
Vi snakker om det vi oplever, med hjælp fra bøger, tegninger, sang og bevægelse.
Næste skridt er at børnene kan formidle det oplevede videre til andre.
RESPONS,
REFLEKSION
Det giver altid lige lidt stress og planlægning, når en gruppe skal ud af huser, men
så snart man er uden for matriklen, sænker roen sig og man fordyber sig med den
flok man er afsted.
Med musikken, så er det meget synlig at spontansangen er allestedsværende. De
før og toner der er sået på samlingerne springer spontan op, både når et barn
sidder alene på Wc, gynger i større eller mindre flok, eller som morgensang for et
barn der har svært ved at sige farvel en morgen.
REFLEKSION
FORANKRING
OG LÆRING
De spontane aktiviteter er fortsat en stor del af dagen. Det kan være det er et
legetøj et barn har med, en fortælling en sang, vejret eller noget helt andet, der
”pludselig” sætter rammen for en sjov leg, pædagogisk aktivitet og læring på flere
planer.
Vi vil fortsat prioritere at give plads til netop disse indfald, og ikke have en fastlåst
ugeplan.
19
Daglige rutiner
FØR-FASE • Selvhjulpenhed
• Spisetider
• Legepladsen
Hvilke
læreplanstemaer
er særligt i spil:
Krop, sanser og bevægelse. Alsidig personlig udvikling. Kommunikation og
sprog. Social udvikling. Natur, udeliv og Science.
PLAN Vi skal vise og guide børnene i, hvad vi forventer af dem. Hvordan man sidde ved
bordet, hvor tøjet skal hen, hvordan de klarer turtagning og konfliktsituationer,
toiletbesøg m.m.
Vigtigt at vi taler om og opleve de forskellige vejrtyper der er. Regn, sol, sne og
blæst. Vi er ude i alt slags vejr, og undersøger og udforsker hvad vi kan finde af
spændende ting i de forskellige vejrsituationer og årstider.
HANDLING Rammerne for ble og tøjskift så det bliver nemt og overskueligt for børnene at
gå til. Vi har små tøjkasser til sovebørnenes tøj.
Børnenes placering ved bordet, hvem sidder hvor og med hvem. Så der er
genkendelighed for børnene.
Øge barnets viden og kendskab til naturen, ved fordybelse og udforskning af
hvad der lige fanger dem på dagen.
Vi vil derfor undersøge om der er nogle børn der kan få nogle mere
hensigtsmæssige placeringer ved bordet. Vi observerer børnegruppens
dynamik.
Metoden bliver om det vil have en effekt ved skiftesituationen ved middagstid,
at vi sørger for stillezoner for de børn der skal sove inde.
Vi har lavet piktogrammer med hvilket slags tøj de skal have på. Så børnene får
en erfaring i, hvilket tøj passer til hvilket slags vejr.
20
RESPONS,
REFLEKSION
Vi kan se at børnene er blevet meget bedre til at tage tøj/fodtøjet på.
Det giver selvværd for børnene, mere ro i garderoben og mindre ventetid på at få
hjælp og guiding af en voksen.
Vi er tager færre børn med i garderoben af gangen, vi øver jakker på med ”
tryllemåden”.
21
Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
Institution: Harrevig Børnehus
Dato: Maj 2024
Evalueringen tager udgangspunkt i de pædagogiske mål, og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det
pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Den pædagogiske læreplan er et aktivt arbejdsredskab, hvor praksisfortællinger er udgangspunktet for at arbejde
med og udvikle praksis i de pædagogiske læringsmiljøer (planlagte vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede
aktiviteter, leg, spontane aktiviteter og daglige rutiner).
Der arbejdes ud fra den professionelle læringscirkel (PLC/ praksisudvikling).
Læreplanenes ”historie” i Harrevig Børnehus:
Vi havde 3 pædagogiske dage i 2019, 2 dage i 2020 og 1 dag i 2021. De første dage brugte vi på hvordan vi hver i
sær forstår at værdigive de forskellige læreplanstemaer. Det gjorde vi for at ALLE i personalegruppen skulle få
ejerskab og forståelse for hvad det betyder, og sammen finde et fælles udgangspunkt.
På de efterfølgende pædagogiske dage arbejdede vi bl.a. med temaer og hele det pædagogiske grundlag, herunder
praktiske øvelser, som vores faglige fyrtårn havde med. Vi arbejdede med, at læringsmiljøet foregår HELE dagen.
Det er en ændring fra tidligere, og noget vi lige skulle forholde os til, at læring ikke ”kun” foregår gennem projekter,
men 24/7 gennem alt det vi laver (garderobe, spisesituationer, afleveringer, bleskift osv.).
Vi var alle med til at skrive og diskutere i små grupper, således at alle ansatte var med til at præge vores
lærerplaner.
Derefter kom en fælles dag med Bestyrelsen. Temaerne vi skulle omkring der var: Forældresamarbejdet, de 6
temaer samt evaluering. Vi havde også dengang et meget synligt forældresamarbejde, hvor
Bestyrelsen/forældrene bliver inddraget, så der kom gode ideer og også det blev en god dag.
22
På en af de følgende pædagogiske dage arbejdede vi udelukkende med evaluering. Alle ansatte prøvede at lave en
evaluering ud fra en PLC-model (Pædagogisk Lærings-Cirkel), som var den model vi fandt bedst egnet til vores
måde at evaluere vores pædagogiske arbejde på.
Her og nu-evaluering i Harrevig Børnehus maj 2024:
• I dagligdagen evaluerer vi mundtlig med hinanden
• På Personalemøder vælger vi nogle situationer/temaer ud fra Time-Line, som vi fordyber os i, undrer os over,
evaluerer og ændre på hvis det giver bedre mening.
• Vi evaluerer lærerplanstemaer 2 gange årligt på udvidede personalemøder, således at vi kommer til at bruge
det som et arbejdsredskab.
• Vi har lærerplaner og evaluering på et årligt bestyrelsesmøde.
• Vi bruger Skive kommunes evalueringsskema og PLCer.
Arbejdet med den pædagogiske lærerplan
Det pædagogiske arbejdsmiljø i Harrevig Børnehus er som beskrevet i læreplanen meget bredt, men vi har de
seneste år haft særlig fokus på: gruppedelinger, tematiseret aktivitet, selvhjulpenhed og sprogarbejdet.
Evalueringskulturen i Harrevig Børnehus er centeret og organiseret ved at vi først og fremmest giver tid og rum til
den daglige observation, refleksion og evaluering med kollegaer og forældre. Det gælder bl.a. når forældre
afleverer og henter, og når ansatte overtager vagter og opgaver. Udover ” sund fornuft” og en anerkendende
pædagogik, er PLC og ICDP det som primært anvendes i Børnehuset.
Derudover evaluerer vi på vores månedlige personalemøder samt de 2 årlige pædagogiske dage. Vi tilretter
praksis ud fra vores løbende evalueringer. Den pædagogiske læreplan revideres løbende på vores pædagogiske
dage 2 gange årligt, og redigeres som minimum hvert 2. år.
PLC/Praksisudvikling =Den Professionelle LæringsCirkel
Vores primære værktøj/skema vi bruger i vores skriftlige pædagogiske arbejde
er som nævnt PLC èrne. Vi giver derfor lige en kort forklaring:
Centrale begreber:
Plan :Plan består af TEMA, LÆRINGSFOKUS, PROFESSIONEL LÆRING og
FORANDRING. Det er her, vi indkredser, hvad det er, vores børn skal lære. Og hvad det
er, vi selv har behov for at blive dygtigere til, hvis de skal lære det.
Handling: Handling består af VALG og PROCES. Det er her, vi indkredser, hvad vi kan gøre, og udvælger, hvad vi prøver at
gøre, samt hvad vi bør fokusere på, når vi gør det.
23
Respons: Dette trin består af RESPONS. Det er her, vi indsamler og opfanger, hvilken konsekvens vores handlinger fik for
vores børn.
Refleksion: Refleksion består af BØRNENES LÆRING og DEN PROFESSIONELLE LÆRING. Det er her, vi opsamler på det, vi
gjorde, og vurderer, hvad det betød for vores børns læring, samt hvad vi som professionelle har lært af det, vi har gjort, og
hvad vi bør gøre fremadrettet
Praksistjek: Praksistjek er et centralt metodisk greb i den professionelle læringscirkel. Et praksistjek gøres ved at stille sig
selv eller andre spørgsmålet: Hvor kan jeg se det i praksis? Et praksistjek er noget, vi gør for at skabe et stærkere informeret
grundlag ift. de tanker, vi gør os om vores børns behov, deres læring og deres læringsudbytte. Så vi tjekker lige praksis, inden
vi tænker videre.
Hvad var temaerne i vores PLC`er/praksisudvikling?
Vi har tidligere sat individuelle mål for henholdsvis vuggestue, Spire-gruppen og børnehavegruppen, men gennem
de seneste år er det blevet klart for os, at et fokusområde i en gruppe tilsyneladende smitter af på hele huset. Mål
og fokuspunkter har spredt sig som ringe i vandet, uanset om det har været: orden i garderoben, mere fokus på
sang eller opdelinger i forskellige og tematiserede området. Det er klart at der er alderssvarende fokus i de enkelte
grupper, men de overordnede fokuspunkter vil ikke nødvendigvis formuleres for de enkelte grupper.
Årsagen til ”spredningen” er dels at medarbejder flekser mellem grupperne og tilpasser i forhold til alder og det
enkelte barns niveau, søskende fortæller og opdrager både på hinanden og forældrene ude og hjemme, og
Børnehuset er så lille, at det både bevidst og ubevidst spredes og bliver en naturlig del af alles hverdag.
I evaluering 2024 vælger vi derfor hverken at skelne mellem grupper eller hvorvidt det er: 1.en vokseninterende
aktivitet, 2 en børneiniterende aktivitet,3.en leg,4. en spontan eller 5.daglig rutine. Vores hverdag som en lille
integreret enhed, uden en stram styret hverdag gør at læringsmiljøet lynhurtig dukker op i alle kategorier.
Nok var orden i garderoben en voksen-initieret aktivitet, men der er lynhurtig opstået små hjælpere blandt
børnene, nogle hjælper deres små søskende og forældre. Mange har fuldstændig styr på hvis tøj der er hvis.
Sprogligt har de lært at læse at forbogstavet skal placeres på det billede. Der er kommet mange forskellige sjove
lege ud af det, hvor garderoben eksempelsvis er deres ” hjem”. Det er blevet busstoppested/holdeplads/base før
en spontan aktivitet ud af huset. Det er så meget mere end en garderobe. Der snakkes om alt fra himmel til jord.
Der trøstes og vinkes farvel. Det er ikke længere ” bare” en garderobe, men fordi der kom styr på rodet, så fik alle
de andre læringsmiljøer også plads. Når gulvet nu er ryddet, er det blevet en glimrende base for motorik-banen, og
andre indendørs lege der kræver gulvplads.
På samme måde har de tematiserede områder, som var et fokusområde i vuggestuen nu spredt sig, så de nu
bruges i hele huset. Det er ikke kun klodser og biler der er i egne kurve, men også turtaske til skoven, musik-kurv
og dinosaurer har hjemme i egen ”rede”/Arlakasse, når der er ryddet op. Fokus på at ting har sin plads, sin egen
kategori har åbnet op for gode lege og andre spontane aktiviteter. Vi har erfaret at selvom feks dinosaurerne ligger
samlet, så er der opstået mange forskellige lege MED dem i og rundt på legepladsen- både børne-initieret og
voksen-initieret. De voksne snakkede med dem om feks hvad de spiser, og pludselig var der gang i en høballe
fabrikation af det nyslåede græs fra plænen, så der var mad også til vinter. Men børnenes lege med og omkring
dem spænder meget videre. Dinoerne bor i alle dele af verden på legepladsen, spiser hinanden og ja de får
gyngeture og køreture på alskens køretøjer. Indimellem er det endda dinosaurerne, der rydder op på legepladsen.
De sange Vuggestuen/Spirene har printet i billeder på bordet og introduceres til under spisningen, de nynnes og
synges nu ude som inde. De synges på vej hjem i bilerne, og på legepladsen i træerne, på gyngerne eller
køretøjerne. Barnet digter selv et andet vers, der opstår lege, hvor man kun må synge når køretøjet man sidder på
24
er i gang. Det planlagte- fortsætter på måder, som ingen kunne forudse, da vi satte det i gang. Det spredes som
ringe i vandet.
Selvhjulpenhed i garderoben og skifte startede måske nok mest udfra et læringsperspektiv med at ”hjælp til
selvhjælp”, og den sejr det er selv at kunne tage tøj på, klare et toiletbesøg, skrive sit navn, finde sin madpakke,
vente på tur, klare et ” skub”, løse en konflikt, håndtere et skriveredskab osv. Det er svært, frustrerende og
indimellem irriterende, at lære nyt. Vi arbejder på at vise og lære dem, at det giver dem større grad af
selvbestemmelse og frihed, at kunne gøre det selv. Der er altid mere at lære, og være sammen om i leg og
samværet, så kontakten til andre børn og voksne vil være der altid.
Vi skal være synlig JA, men det er vigtigt at børnene selv lærer hvornår de skal sige ” pyt” til et skub, og hvornår de
skal have hjælp. Fremadrettet vil vi gerne at børnene bliver lige så selvhjulpne i konflikthåndtering som de er i
garderoben. TING tager TID, og vi tager et lille skridt af gangen.
Evaluering i forhold til Bestyrelsen
Lederen er synlig, kommunikerende og tilgængelig for bestyrelsen i den daglige drift, på arbejdslørdage og til de
fælles møder og arrangementer der afvikles. Tilbagemeldinger fra dem bringes i spil, når vi evaluerer i
medarbejderflokken.
Vi har på Pædagogisk dag 17 maj 2024 evalueret og revideret dele af den eksisterende pædagogiske læreplan.
Det fremadrettede arbejde:
Vi fortsætter fremadrettet med at have fokus på gruppedeling, og tematiserede områder og aktiviteter.
Selvhjulpenheden fra Børnehaven skal smitte af, så også Spirerne kan mere selv. Vi og forældre skal hjælpe
hinanden til at børnene fortsat lærer at klare sig selv i garderoben. Forældre hjælper fortsat med at tøjet passer og
sendt med, og vi i at skabe den nødvendige tid og ro til at børnene kan lære det.
Vi skal have miljøet i og omkring vores store sandkasse gjort mere roligt for de yngste, parkering og vedligehold af
køretøjer for de ældste mere overskueligt. Begge tiltag for at skabe mere tryghed og inspirer til mere fordybelse og
leg.
I forhold til organiseringen af evalueringskulturen vil vi gøre os bevidste om, at den daglige iagttagelse, refleksion,
evaluering og handlinger, som vi justerer løbende er drivkraften bag de større tiltag vi foretager på P-møder og
pædagogiske dage.
Det er VIGTIGT for os, at ALLE ansatte også fremadrettet, har ejerskab til det der står beskrevet i den
pædagogiske læreplan.
Vi vil bestræbe os på at gøre det så kortfattet, præcist og overskueligt som overhovedet muligt.
Vi bruger Skives kommunes skabelon til de lovpligtige lærerplaner.